Undersøgelsessagsbehandler til børneområdet i Borgercenter Handicap

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udarbejde inddragende og løsningsfokuserede børnefaglige undersøgelser, der kan danne grundlag for at skabe en positiv forandring for børn med funktionsnedsættelser? Så er du måske den socialrådgiver, vi mangler.

På børneområdet opnormerer vi vores undersøgelsesgruppe og søger derfor en undersøgelsessagsbehandler med opstart den 1. august eller snarest muligt derefter.

Vores største målgruppe er børn med autismespektrumforstyrrelser, og du kommer til at arbejde med underretninger og udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser med en bred målgruppe af børn med funktionsnedsættelser og deres familier.

Du vil indgå i vores Tættere på familien-afdeling og vil i det daglige være tilknyttet vores undersøgelsesgruppe, som består af fire socialrådgivere (inkl. opnormering), en faglig koordinator, en netværkskonsulent og en afdelingsleder.

Du kommer til at bruge din socialfaglige baggrund, men også din evne til at møde den specifikke familie og det enkelte barn, der hvor de er. Vi bestræber os på at være tydelige i vores kommunikation om, hvad der skal ske, og hvad mulighederne er. Vi inddrager barnet og familierne og kommunikerer klart og tydeligt, så de føler sig set og hørt.

Derudover er vi i undersøgelsesgruppen meget optaget af at videreudvikle det socialfaglige arbejde med de børnefaglige undersøgelser, så vi hele tiden bliver bedre til at afdække ressourcer, netværk og bekymringer i barnets liv i tæt samarbejde med forældre og netværk.

Vi lægger vægt på faglig sparring i hverdagen og på, at man åbent kan drøfte, hvis man er i tvivl eller har brug for andres perspektiver på en sag. Vi lægger vægt på, at vi kender hinanden som kolleger, til gavn for både trivslen og fagligheden.

Som sagsbehandler i undersøgelsesgruppen vil du

  • behandle underretninger og foretage 24-timersscreening efter overgrebspakken
  • udarbejde børnefaglige undersøgelser efter servicelovens § 50
  • tage stilling til iværksættelse af råd- og vejledningsforløb samt andre tilbud efter serviceloven § 11
  • vurdere, om der skal iværksættes akutte foranstaltninger iht. servicelovens § 52 sideløbende med udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse
  • deltage i netværksmøder på skoler og i psykiatrien
  • samarbejde med vores netværkskonsulenter om at mobilisere støtte i familiens eget netværk
  • arbejde med DUBU og ICS-metoden
Hvem er du?

  • Det vigtigste er, at du kan se dig selv i den rolle som sagsbehandler, der er beskrevet ovenfor.
  • Du kan være nyuddannet eller erfaren socialrådgiver. Uanset erfaring tilbyder vi dig som nyansat en grundig oplæring, og du kommer til at deltage i Borgercenter Handicaps kompetenceudviklingsprogram.
  • Det er ikke et krav, at du har handicapfaglig viden, men du skal have interesse for at få det. Du skal være motiveret for at tage med på en rejse, hvor du kan opbygge eller udbygge din erfaring både fagligt og personligt og bidrage til, at vi som team udvikler os og løser vores opgaver med høj kvalitet.
Vi tilbyder

  • grundig oplæring og deltagelse i Borgercenter Handicaps kompetenceudviklingsprogram
  • en nærværende og tydelig ledelsesgruppe, der er opmærksom på den enkeltes trivsel og på at sætte retning, rammer og ambitioner for arbejdet
  • dygtige, engagerede, kreative og modige kolleger i et ambitiøst team, som prioriterer det gode samarbejde i en travl hverdag
  • mulighed for at bringe din faglighed i spil og gøre en vigtig forskel for børn med handicap og deres familier
  • supervision
  • en arbejdsplads med fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • sociale arrangementer og faglige eftermiddage
Om Børneområdet
Tættere på familien er en del af Borgercenter Handicaps børneområde. Børneområdet består af et myndighedsområde og Familiehuset. På Børneområdet i Borgercenter Handicap er vi i alt ca. 180 medarbejdere. Børneområdet varetager sagsbehandlingen efter servicelovens bestemmelser for børn med funktionsnedsættelse i alderen 0 til 15 år og deres familier. I tæt samarbejde med forældrene og barnet arbejder vi hver dag på at skabe løsninger, der understøtter barnets trivsel og udvikling.

Generelt for Børneområdet arbejder vi helhedsorienteret og varetager derfor sagsbehandlingen af både de handicapkompenserende ydelser (servicelovens § 41, § 42 og § 44) og foranstaltningsparagrafferne. Herunder at indgå i et samarbejde med familierne om at iværksætte den rette støtte inden for servicelovens bestemmelser, samt følge op på den iværksatte indsats.

Om Borgercenter Handicap
Vores målgruppe er københavnere med betydeligt varigt nedsat funktionsevne. Vi består af et myndighedsområde med ca. 333 medarbejdere og 10 centerfællesskaber bestående af 61 tilbud med ca. 2.200 ansatte. Vi arbejder ud fra Socialstrategien, en by med plads til alle, under overskrifterne et værdigt liv, et selvstændigt liv, en helstøbt og langsigtet løsning samt en sund og faglig stærk organisation. Du kan læse om Socialforvaltningen og om Borgercenter Handicaps vision og målsætninger på Københavns Kommunes hjemmeside www.kk.dk og om Borgercenter Handicap på www.bch.kk.dk.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2023 eller snarest derefter.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi reference fra tidligere ansættelse samt udvidet børne- og straffeattest.

Mere information
Borgercenter Handicap er en røgfri arbejdsplads som har til huse på Borups Allé, 2200 København N.
Vi er meget interesserede i at vide, hvad der motiverer dig mest ved at skulle arbejde indenfor børnehandicapområdet, så skriv meget gerne om det i din ansøgning.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christine Kjeldgaard Pejstrup på 2165 5661.

Søg via linket senest fredag den 16. juni 2023
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192346&DepartmentId=20137&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844047

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet