BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med faglig kvalitet hos udsatte borgere i eget hjem, og kan du som os sige ja til at favne alle nuancer af det levede liv, så er du måske vores nye kollega!
Center for Hjemme- og Sygepleje, Den Sociale Hjemmepleje, Center Syd søger en ny kollega, da vores ene udviklingssygeplejerske har fået ansættelse andet sted i organisationen.
Om Den Sociale Hjemmepleje
Den Sociale Hjemmepleje er en specialiseret hjemme- og sygepleje. Vores målgruppe er borgere i København mellem 18-65 år, som lever livet med et handicap, et misbrug eller er udfordret psykisk. Vores fornemmeste opgave er at hjælpe dem til at skabe det gode og værdige liv ved at give dem mulighed for at udvikle egne ressourcer til at realisere en tilfredsstillende og meningsfuld hverdag. Det gør vi ved at møde vores borgere med høj faglighed, respekt, ligeværd samt gennem dialog.
Du skal, sammen med vores nuværende udviklingssygeplejerske, sikre og udvikle kvaliteten i vores kerneydelse, og I har fælles ansvar for en portefølje af opgaver, som omhandler patientsikkerhed, herunder UTH og faglig udvikling generelt på centret.
Din opgave bliver primært at understøtte vores dygtige sygeplejegruppe. Du vil få et meget tæt samarbejde internt i Center Syd med både vores nuværende udviklingssygeplejerske, som har et særligt fokus på understøttelse af medarbejderne på servicelovsområdet samt med enhedslederne om prioriterede indsatser.
For at sikre ensartethed på tværs er der tæt samarbejde med vores Center i Nord på Vibevej, både på ledelses- og udviklingsniveau.
Center Syd er delt på to lokationer: Enghavevej, København SV og Radisevej, København S. Du vil have din gang på begge lokationer.
Vi har ambitioner om et stærkt tværfagligt samarbejde, hvilket betyder, at der er udviklingsopgaver på tværs af sundhedslov og servicelov.
Ansvars- og arbejdsopgaver
- Understøtte centrets vision, værdier og kerneopgave
- I samarbejde med ledergruppen skabe rammer for faglig udvikling
- Understøtte og udvikle et fagligt miljø på tværs af grupper og funktioner
- Styrke sammenhæng og faglighed i borgerforløb, herunder indgå i både sygeplejefaglige, sociale, psykiatriske og rehabiliterende faglige problemstillinger og sammenhænge
- Supervisere og vejlede medarbejderne i komplicerede borgerforløb og praksissituationer, også ude i borgernes hjem
- Udvikle, planlægge og evt. kompetenceafklare/-udvikle i grupperne
- Udvikle lokale arbejdsgange, instrukser og vejledninger samt undervise i og implementere disse
- Inddrage, sparre med og undervise medarbejderne i kvalitets- og udviklingsarbejde
- Planlægge og udføre undervisning
- Introducere nye medarbejdere
- Understøtte medarbejderne i at imødekomme stigende krav til dokumentation i CURA, både fagligt og teknisk/digitalt
- Udføre lokale audits og forberede eksterne tilsynsbesøg
- Uddannet sygeplejerske med relevant efteruddannelse
- Gerne indgående kendskab til problemstillinger i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og det nære sundhedsvæsen
- Kendskab til udvikling og læring i organisationer
- Stærke formidlingsevner
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og reglerne for Ny Løn. Arbejdstiden er 37 timer om ugen på hverdage med reference til centerchefen.
Tiltrædelse den 1. august 2023 eller snarest derefter. Vi indhenter offentlig straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte centerchef Karin Munch Ravn på 3057 8101 for yderligere information.
Søg via linket senest fredag den 2. juni 2023
Kandidater, der indkaldes til samtale, får besked den 7. juni 2023. Vi holder samtaler i uge 24.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=191991&DepartmentId=20314&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835022