BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du god energi og er motiveret af at lave aktiviteter sammen med børn og unge? Vil du være en del af en nyskabende social indsats, som møder børn og unge der, hvor de er? Så er du måske vores nye kollega i Idrætsprojektet!
Vi søger en træner til Idrætsprojektet. Vi samarbejder med børn, unge og deres familier om brobygning til positive fællesskaber. Vi opbygger og understøtter desuden mangfoldige fællesskaber på institutioner, i skoler, i lokalområder og i civilsamfundet for børn og unge.
Idrætsprojektet er et tilbud i Københavns Kommune, hvor vi arbejder på tværs af almen- og specialområdet. Vi har udviklet vores egen ressourceorienterede metode, der bl.a. trækker på aktivitetspædagogik, Low Arousal-tilgangen og løsningsfokuserede principper.
Når vi samarbejder med børn og unge, er vi nysgerrige, tålmodige og lytter til dem. Derved får vi øje på nye handlemuligheder sammen med dem ift. at træne det, der gør dem klar til at være en del af positive fællesskaber. Vi tager udgangspunkt i deres motivation og samarbejder med dem om at sætte deres ressourcer og potentialer i spil. De skal opleve, at de har mulighed for at påvirke eget liv, så deres handlemuligheder styrkes.
For at sikre, at vores socialpædagogiske arbejde er bæredygtigt, arbejder vi der, hvor børn, unge og deres familier bor, går i skole, eller hvor de kan dyrke deres fritidsinteresser. Vi tror på, at børn og unge bedst tilegner sig personlige, sociale og faglige kompetencer i den kontekst, hvor de efterfølgende skal bruges.
Idrætsprojektet samarbejder med børn og unge mellem 3-18 år (efterværn 23 år), som står i udsatte positioner. Det er børn og unge, som:
- er på vej ud af positive fællesskaber i familien, skolen og fritiden, eller som allerede står uden for de positive fællesskaber
- vokser op i udsatte familier, hvor der fx er omsorgssvigt, psykisk sygdom, vold i nære relationer eller misbrug
- er udadreagerende, indadreagerende, kriminalitetstruede og/eller oplever psykiske vanskeligheder – de kan fx. have tilknytningsforstyrrelse, være selvskadende eller diagnosticeret med angst, depression, ADHD eller autisme
Dine opgaver bliver at varetage træninger med enkelte børn og unge, der har brug for special- og socialpædagogisk støtte og at varetage opgaver med grupper af børn og unge, fx klasser eller årgange på skoler, hvor målet er, at børn og unge trives og deltager aktivt i skolens sociale og faglige læringsfællesskaber.
Du bliver en del af et selvstyrende team, som selv står for fordeling af opgaver, dialog med sagsbehandlere, udarbejdelse af statusskrivelser, underretninger, planlægning af teammøder, ferieplanlægning og sparring.
Vores forventninger
Vi forventer derfor, at du kan arbejde som holdspiller og trives med at tage ansvar. Som medarbejder i Idrætsprojektet kan opgaverne ligge i tidsrummet kl. 06-22 på hverdage, da vi samarbejder med børn, unge, familier, skoler, foreninger m.fl., når de er klar og har behov. Opgavevaretagelsen kræver derfor stor fleksibilitet og giver samtidig frihed til selv at planlægge din arbejdsdag med udgangspunkt i de opgaver, du varetager. Vi arbejder med delt tjenestetid, hvilket betyder, at der kan være huller i ens arbejdsskema – typisk midt på dagen, hvor man har fri.
Vi arbejder fleksibelt og mobilt. Langt størstedelen af træningerne foregår ude, hvor målgruppen befinder sig – i hjemmene, i foreningerne, i skolerne, i civilsamfundet mv. Du får stillet en arbejdscykel til rådighed og skal køre til og fra opgaver på cyklen. Arbejdstiden ligger i dag- og aftentimerne i hverdagene samt to lørdage om året.
Nogle træninger foregår også på vores baser i Energicenter Voldparken, Sundby Idrætspark, Hafniahallen og Nørrebrohallen, som huser vores sekretariat, og som kan anvendes til aktiviteter, pauser m.m.
Organisationen består p.t. af godt 100 ansatte.
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som pædagog, lærer, kandidat i idræt eller pædagogik eller har en anden relevant pædagogisk uddannelse. Vi søger trænere, som har viden om og erfaring med at samarbejde med børn og unge, som:
- er udadreagerende, kriminalitetstruede og/eller oplever psykiske vanskeligheder – de kan fx. have tilknytningsforstyrrelse, være selvskadende eller diagnosticeret med angst, depression, ADHD eller autisme
- vokser op i udsatte familier, hvor der fx er omsorgssvigt, psykisk sygdom, vold i nære relationer eller misbrug
- arbejde på tværs af almen- og specialområdet
- løsningsfokuseret metode
- aktivitetspædagogik
- idræt og bevægelse
- børneinddragelse og forældresamarbejde
- vidensdeling med fagpersoner
- procesbaseret dokumentation, fx at formulere tegn på udvikling for børn og unge
- er kreativ og fantasifuld i forhold til at finde på utraditionelle løsninger på en opgave
- er fuld af energi og gåpåmod
- kan arbejde fleksibelt og selvstændigt
- kan arbejde samarbejdsorienteret og i selvstyrende team
- besidder evnen til at motivere børn og unge, frivillige og andre samarbejdspartnere
- er robust
Vi tilbyder et meningsfuldt job, som kræver engagement, og hvor du kan gøre en forskel for børn og unge. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor ledere, trænere, frivillige, samarbejdspartnere og børn, unge og deres familier mødes i øjenhøjde. Du får muligheden for at blive en del af et engagerende fællesskab, hvor vi har høje forventninger til hinanden.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen som træner er på fuld tid (37 timer om ugen). Ansættelse og løn som socialpædagog og omsorgs- og pædagogmedhjælper er efter gældende lokalaftale og overenskomst med LFS og principperne i Ny Løn og efter gældende overenskomst.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Idrætsprojektets afdelingsleder Mads Timo á Rogvi på 5162 3178. Du kan også læse mere om Idrætsprojektet her.
Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Søg via linket senest tirsdag den 11. juli 2023
Vi holder løbende samtaler og ansættelsesstart er hurtigst muligt.
Børn og unge | Socialjob (kk.dk)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192943&DepartmentId=20838&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859367