To psykologer til Den Tværfaglige Support i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, Område Amager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to faste psykologer på fuld tid pr. 1. september 2023 eller snarest derefter til PPR-funktion i Københavns Kommune.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab, hvor den nyeste trivselsundersøgelse viser at 100 % i Team psykologer og talehørekonsulenter, ville anbefale andre at søge job hos os.

Om jobbet
Som psykolog i Område Amager yder du support til skoler og institutioners arbejde med læring, udvikling og trivsel hos børn i udsatte positioner. Vi arbejder ud fra en systemisk og narrativ tilgang og arbejder vedholdende med at skabe positiv bevægelse i de rammer, forståelser og tilgange børnene mødes med, således at de voksne oplever større handlekraft, og børnene får de bedst mulige udviklingsbetingelser.

Dine opgaver vil være rådgivning, sparring og facilitering af refleksion med vores samarbejdspartnere samt psykologiske undersøgelser, henvisninger til udredning og vurdering af støttebehov. Vi arbejder i et komplekst felt med mangeartede ønsker og håb til vores indsatser, og du kommer til at arbejde med at sikre at din position og funktion skaber størst mulig forandring for barnet.

Vi arbejder hele tiden med, hvordan vi kan flytte mere af vores arbejde fra det indgribende over i det foregribende og forebyggende felt blandt andet med metoder som aktionslæring, skyggesparring, co-teaching, low arousal tilgang, supervision og andre udviklingstiltag både eksternt og internt. Vi ønsker psykologer, der næres af at samarbejde med mange fagligheder og tør bringe en stærk psykologfaglighed i spil på mange forskellige måder.

Om os
Som psykolog i Område Amager vil du blive en del af et team på 24 psykologer samt den samlede tværfaglige support, som består af talehørekonsulenter, støttepædagoger, sundhedsplejersker, mange forskellige konsulenter samt ledelse og administration. Vi arbejder alle målrettet og tværfagligt med tidlig indsats og inkluderende fællesskaber sammen med dagtilbud, fritidstilbud, skoler og forældre for at sikre miljøer, hvor børnene får de bedst mulige udviklingsbetingelser.

Vi er bosiddende i Lyongade. Vi har kontor tæt på to metrostationer, og vi cykler som udgangspunkt rundt på Amager.

Vi kan tilbyde

  • Et velfungerende fællesskab med høj psykologisk tryghed bestående af mænd og kvinder
  • Fagligt engagerede, dygtige og hjælpsomme kollegaer
  • Et udfordrende og alsidigt job indenfor et spændende område
  • Selvstændig og fleksibel tilrettelæggelse af opgaverne
  • Løbende mulighed for faglig udvikling
  • Psykologfaglig nærværende ledelse
  • Supervision for både autoriserede og ikke-autoriserede
  • Et veltilrettelagt forløb mod autorisation, hvis du ikke er autoriseret
  • Mentorordning ved opstart
  • En organisation der er god til at tage imod nye – også gerne nyuddannede
Om dig

  • Du er uddannet cand.psych.
  • Du er god til at se nye, fleksible måder at løse opgaver på og tør bringe din faglighed i spil på mange forskellige måder
  • Du har lyst til at arbejde med rådgivning og vejledning samt bidrage til at skabe gode løsninger sammen med vores samarbejdspartnere og forældrene
  • Du har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt
  • Du mestrer selvledelse, tidsstyring, og konstruktiv organisering af dit arbejde
  • Du ønsker at arbejde procesorienteret og professionelt med de eksklusionsprocesser, som hurtigt er i spil omkring børn i udfordringer
  • Du er klar til at bidrage i en hverdag med fart på, og med mange forskelligartede ønsker og behov
  • Du er relationskompetent og evner at skabe tillidsfulde samarbejder på alle niveauer i opgaverne
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst herunder principperne for Ny Løn.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Astrid Gade på 2040 5761.

Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender børne- og straffeattest som led i rekrutteringen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig om at vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

I din ansøgning vil vi gerne have, at du kommer ind på, hvad der motiverer dig i forhold til stillingen og opgaverne, samt hvilke kompetencer og erfaringer du har, som gør, at du kan gå ind og løfte opgaverne.

Søg via linket senest onsdag den 9. august 2023
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 33.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193224&DepartmentId=20546&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873796

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet