Talstærk og rutineret økonomikonsulent med controller-funktion til FGU Hovedstaden – vær med til at gøre en forskel!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Som økonomikonsulent og controller i FGU Hovedstaden bliver du en del af fællesadministrationen for FGU Hovedstaden. Fællesadministrationen er kendt som et dygtigt, uformelt og fleksibelt team, der varetager forskellige opgaver vedrørende udarbejdelse af budget, regnskab, udbetaling af skoleydelse, økonomistyring og udarbejdelse af ledelsesinformation.

Vi søger dig, som vil være en del af den nye fælles identitet, der kendetegner FGU Hovedstaden. Dette indebærer, at du er indstillet på, at hverdagen til tider kan være kaotisk. Der er højt til loftet, og vi prioriterer godt humør, en åben dialog og at løfte i fællesskab. Dine nye kolleger udtaler selv: ”Vi er en uhøjtidelig arbejdsplads med god stemning, hvor vi anerkender, hjælper og passer på hinanden”.

Du vil få en vigtig rolle i forhold til den løbende økonomiopfølgning og budgettering. Du vil få en nøglerolle i forhold til udarbejdelsen af vores årsregnskab og den løbende dialog med revisionen. Herudover vil du få en række selvstændige opgaver i forhold til udviklingen af den model for økonomistyring, der løbende foregår, hvorfor du vil blive en central sparringspartner for økonomichefen.

Du vil få en bred vifte af opgaver, hvor mange af dine kompetencer kommer i spil. Dine primære opgaver vil naturligt ligge inden for budgetstyring, økonomistyring og regnskab som f.eks.:

  • Økonomiske analyser og løsninger i skolens tværgående projekter.
  • Videreudvikling i samarbejde med økonomichef af interne styringsredskaber til sikring af skolens økonomi og drift.
  • Udarbejde kvalitetssikring og datadrevet information og indstillinger til bestyrelsen (bestyrelsesunderstøtning).
  • Udarbejdelse af kvartalsvise indtægtsgrundlag, månedlig regnskabsgodkendelse og årsrapporter.
  • Overvågning og kontrol af økonomiske dispositioner med henblik på at sikre teknisk overholdelse af regler, udmeldte rammer mv., herunder udarbejde bevillings- og regnskabsbaserede analyser.
  • Løbende kontakt med revisionen.
  • Ad hoc-opgaver for og sparring med økonomichefen.
  • Momsafregning.

Da vi stadig er en forholdsvis ny organisation, og stillingen er en del af en organisationsændring, vil du få god mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet samt den fremtidige udvikling i den fælles administration og FGU Hovedstaden.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse inden for økonomi. Det vil derudover være en fordel, at du har relevant erfaring med brug af Navision Stat.

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) er en uddannelse for unge under 25 år, som har brug for en hjælpende hånd til at blive klar til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Med FGU’en skal vi skabe et trygt og inkluderende undervisningsmiljø, hvor vores elever får tid til fordybelse, bliver dygtigere fagligt, vokser som mennesker og skaber venskaber. Vi skal møde vores elever i øjenhøjde og styrke dem i troen på, at de kan udvikle talent, og at vi i samarbejde og fællesskab udvikler og udfolder det.

Læs mere om den forberedende grunduddannelse i hovedstaden: www.fguhovedstaden.dk.

Vilkår og ansøgningsfrist

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat per 1. august 2023. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted er på vores skole på Høffdingsvej i Valby.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til økonomi- og driftschef Carsten Theis, cath@fguhovedstaden.dk eller på 21 79 97 29.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 6. juni 2023. Vi indkalder til jobsamtaler løbende.

Ansøgningen og CV skal sendes via knappen ”Ansøg” nedenfor.

 

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

S/I FGU Hovedstaden, Ravnsborggade, 2200 København N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.jobindex.dk/jobannonce/481906/talstaerk-og-rutineret-oekonomikonsulent-med-controller-funktion-til-fgu-hovedstaden-vaer-med-til-at-goere-en-forskel

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838601

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet