BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du med på holdet og trives du med variation, så er vores kombinationsstilling mellem ambulatorium og sengeafsnit måske noget for dig?
Vi søger en sygeplejerske med ønske om personlig og faglig udvikling til vores tværfaglige team, hvor vi yder vores bedste for at hjælpe patienter med neurologiske problemstillinger som Parkinson Sygdom, hovedpine, Tourettes Syndrom og ALS til en bedre livskvalitet. Vi er eksperter i rådgivning, vejledning og avanceret behandling og har højt specialiseret funktion inden for flere områder.
Stillingen er delt mellem ambulatorium og et af vores sengeafsnit, hvor du hver 6. uge arbejder torsdag til søndag. Begge dele bliver du grundigt oplært til.
Vi drømmer
Vi drømmer om en sygeplejerske med erfaring fra neurologien, som er klar til at udforske nye – eller kendte – dele af vores spændende speciale. Det vigtigste er dog, at du har gå på mod og trives med varierede opgaver på tværs af afdelingen, og kan se muligheder i en stilling, hvor du kan følge patientens vej mellem indlæggelse og ambulant opfølgning. Du skal have interesse for kroniske sygdomme med lange forløb, hvor du som sygeplejerske spiller en central rolle i at sikre det bedste patientforløb.
Derudover drømmer vi om en god kollega, som kan bidrage positivt til vores team. Dit engagement er med til at gøre en forskel for vores arbejdsplads – vi samler på de gode historier, som styrker oplevelsen af trivsel og faglig stolthed.
Det er vigtigt
- At du føler dig godt tilpas hos os – og vi hører ofte, at vi er gode til at tage imod nye kollegaer. Du vil få en mentor, som hjælper dig godt på vej – både i ambulatorium og sengeafsnit, så du bliver klædt godt på til at varetage de mangfoldige opgaver selvstændigt.
- At du ser tværfagligt samarbejde som en selvfølgelighed og en styrke. Vores indsats omkring den neurologiske patient består af et teamwork, som vi er meget stolte af. Alles kompetencer, kreativitet og fleksibilitet er i spil. Vi ønsker at opnå de bedste patientforløb uanset, om vi møder patienten ambulant, i en video- eller telefonkonsultation eller under indlæggelse.
- At du er fagligt nysgerrig og interesseret. Faglighed og udvikling ligger os meget på sinde og derfor tager vi os tid til udvikling og refleksion. Vi er stolte af vores faglige miljø og vil også tilbyde dig en personlig karriereplan.
- At du får lyst til at blive en del af holdet her i mange år. Derfor har vi blandt andet en nedskrevet strategi for karrieremuligheder i afdelingen og ønsker at understøtte dine drømme med konkrete muligheder for faglig udvikling. Vi vil gerne bidrage til at skræddersy en stilling, som passer til dig.
Neurologisk Afdeling udreder og behandler patienter med neurologiske sygdomme – lige fra de almene sygdomme i hjerne og nervesystem til de sjældnere sygdomme.
Vi er en stor afdeling, som består af 3 sengeafsnit og flere ambulatorier og daghospitaler. Gældende for hele afdelingen er fokus på den patientoplevede kvalitet, tæt tværfagligt samarbejde og mange karriereveje for såvel nyuddannede som erfarne sygeplejersker.
Neurologiske patienter er en sammensat patientgruppe, ofte med komplekse og uhelbredelige sygdomme og tilstande, som vi i afdelingen gør vores bedste for at møde med en høj grad af sygeplejefaglighed. Vi er stolte af, at vi er en afdeling, der også bidrager til forskning og medicinafprøvningsprojekter for disse sygdomme, da vi gerne vil medvirke til en bedre livskvalitet og behandling for vores patienter.
Er du blevet nysgerrig?
Oversygeplejerske Eva Birke byder på kaffe og besvarer gerne dine spørgsmål på tlf. 2032 6880 fra uge 31.
Ellers send din motiverede ansøgning – sidste frist er torsdag den 17. august 2023
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 23. august 2023.
Følg os på sociale medier:
Instagram: @neurologien_paa_bispebjerg
LinkedIn: Neurologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250799&DepartmentId=18507&MediaId=4714&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881365