Sygeplejerske til dagvagt på plejecentret Hørgårdens midlertidige plejeophold

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du kompetencer indenfor for det geriatriske område?
Vil du være en del af et stærkt fagligt team?
Er du tiltalt af et stort flow af borgere?
Og trives du i en travl hverdag med udfordringer og komplekse sygeplejefaglige problemstillinger?

Så er du måske vores nye kollega i vores fantastiske rammer på Hørgårdens midlertidige plejeophold på Amager.

Vi søger en sygeplejerske til dagvagt på 35-37 timer ugentligt. Stillingen er vagt- og weekendfri.

Vi modtager dagligt borgere fra henholdsvis primær og sekundær sektor. Det drejer sig om borgere over 65 år, der afventer en permanent plejebolig eller borgere, som har behov for en særlig indsats i en kortere periode. Vores fokus er at skabe trygge rammer, sikre borgernes funktionsniveau, vurdere og afklare sygdoms- og sundhedsmæssige problemstillinger, samt sikre et godt og stabilt forløb for borgere og deres pårørende.

Vi søger en kollega, der

  • er ambitiøs, robust og trives med den koordinerende funktion i borgerforløbene
  • brænder for samarbejdet med den ældre borger
  • har et skarpt blik for det tværsektorielle samarbejde
  • vægter tværfaglighed
  • er uddannet sygeplejerske og har mindst fem års klinisk erfaring
  • har fokus på udvikling og kvalitet
  • tager ansvar og ikke er bange for at gå forrest
  • gerne har kendskab til omsorgsjournalen Cura
Hvem er vi?
Afdelingen for midlertidige plejeophold ligger på plejecenter Hørgården på Amager, der er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Hørgården er en arbejdsplads med en særlig profil: Oplevelser igennem sport og leg. Denne profil er omdrejningspunktet for mange af vores aktiviteter både fagligt og i det sociale samvær med borgerne og os selv. Vi er en arbejdsplads i udvikling og et hus med mange alsidige muligheder. Vi har nye moderniserede bygninger med velfærdsteknologi og godt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde en fleksibel arbejdsplads, gratis parkering, fælles personalearrangementer og et godt kollegaskab.

Hvert borgerforløb er unikt og spænder fra stabile til akutte og komplekse forløb. Dette fordrer en høj faglighed, gode samarbejdsevner, koordinering og samarbejde med regionerne, praktiserende læge, pårørende og samarbejdspartnere i kommunen.

Vi har et velfungerende og tværfagligt team, der består af to sygeplejersker, en pædagog, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende samt køkken- og rengøringsmedarbejdere.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads i rivende udvikling med mange alsidige muligheder for både personlig og faglig udvikling
  • fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstid og ferie/fridage
  • træning i arbejdstiden
  • en fleksibel arbejdsplads og gratis parkering, hvis du kommer i bil
  • mulighed for at benytte Københavns Kommunes medarbejderfordele
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn er i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Arbejdstiden ligger fortrinsvis kl. 07-15-00.

Mere information
Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingens koordinerende sygeplejersker Trine Ovesen og Helle Rahr på 8256 3094 på hverdage i tidsrummet kl. 07.30-14.30.

Søg via linket senest torsdag den 1. juni 2023

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192038&DepartmentId=20424&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836268

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet