Svømmelærer til bydækkende svømmeundervisning med arbejdsfællesskab på Bellahøj Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da en af vores dygtige svømmelærere skal videreuddanne sig, søger vi en svømmelærer til at undervise elever fra alle skoler i Københavns Kommune.

Svømmeundervisning i Københavns Kommune
Alle skoler i Københavns Kommune får tilbudt svømmeundervisning i kommunens svømmehaller. Her er 12 svømmelærere ansat til at rammesætte undervisningen, så eleverne bliver så dygtige som muligt til at svømme. Alle klasser kommer med en lærer, som kender børnene, og som er med til at understøtte dig i svømmeundervisningen.

Som svømmelærer har du et fast skema, hvor det er angivet, hvilke skoler og haller, du som udgangspunkt skal være i hele skoleåret. Du vil dermed lære elever og kollegaer at kende. Alle klasser har egen fast lærer med. Din opgave er dermed at rammesætte god svømmeundervisning, så vores elever udvikler svømmelyst og teknik.

Om Bellahøj Skole og KKFO
Alle svømmelærerne er fastansat på Bellahøj Skole og KKFO – som arbejdsfællesskab er vi mere end ”bare” en almindelig folkeskole.

Vi er en folkeskole, der sætter bevægelse og fællesskab højt. Vi er fagligt ambitiøse og har et stort fokus på, at alle børn skal opleve sig som en del af et positivt fællesskab.

Vi forventer

  • Du er kendt i svømmemiljøet.
  • Du er dygtig til relationsarbejde.
  • At du er bekendt med aldersrelateret svømmeundervisning indenfor målgruppen af udøvere, som er 4.-5.klasses elever.
Du får som vores nye kollega

  • Et professionelt arbejdsfællesskab – herunder nærmeste team på 11 dygtige svømmelærerkollegaer.
  • Ansvar og plads til at udvikle i tæt samarbejde med det øvrige pædagogiske personale.
  • Dygtige, engagerede og imødekommende kollegaer.
  • Samarbejde med lærere fra hele Københavns Kommune.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 32 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. august 2023 eller hurtigst muligt herefter. Ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helena Pernille Alexandrowitsch 2056 8219. Du kan også læse mere på skolens hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 31. juli 2023
Vi indkalder løbende til samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192949&DepartmentId=19119&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860092

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet