BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du lide at arbejde tæt sammen med mange forskellige samarbejdspartnere i en spændende organisation? Og vil du være med til at understøtte ledernes HR-arbejde gennem ensartede og gennemskuelige arbejdsgange og processer samt være med til, at Teknik- og Miljøforvaltningen skaber værdi som arbejdsgiver? Så er du måske vores nye kollega.
Om stillingen
Du vil komme til at beskæftige dig indgående med kollektive aftaler og overenskomster på det kommunale område. Du skal bl.a. rådgive og vejlede forvaltningens afdelinger om løn- og ansættelsesvilkår, herunder arbejdstidsregler, samt løse rådgivningsopgaver og bistå ledere i forhandlinger med de faglige organisationer. Du kan også komme til at deltage i arbejdsgrupper på tværs af Københavns Kommune om forskellige aspekter af HR.
Vi forestiller os, at du kommer til at arbejde med følgende opgaver
- Rådgivning og vejledning af forvaltningens ledere om overenskomst- og arbejdstidsvilkår
- Forhandlinger om løn og arbejdstid for kommunens personale i samarbejde med afdelingerne og de lokale ledere
- Rådgivning om større forhandlingsforløb om lokal- og forhåndsaftaler indenfor forvaltningens område
- Evt. undervisningsopgaver vedr. overenskomstforhold, arbejdstidsregler og forhandling i øvrigt
- er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. eller har en anden baggrund kombineret med solid erfaring som personalekonsulent. Hvis du er ba.jur. og tæt på at være færdiguddannet kandidat, hører vi også gerne fra dig
- interesserer dig for offentlig arbejds- og ansættelsesret og forvaltningsret og er fagligt ajour
- medvirker aktivt til et godt samarbejde og deler din viden med dine kolleger
- har lyst til at bidrage til udvikling af opgaveløsningen
- trives med at have direkte kontakt med ledere på alle niveauer
- har gode samarbejdsevner på alle niveauer i organisationen, bidrager positivt til samarbejdet og sagen og spiller dine kolleger og dig selv gode
- kan arbejde selvstændigt, ansvarligt, effektivt og struktureret og samtidig formår at samarbejde og vidensdeling på tværs af organisationen
- bringer din faglighed i spil og sikrer hensynet mellem jura, forretning, drift og HR
- evner at skabe relationer og indgå naturligt i samarbejdsrelationer på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere – du skaber tillid, lytter, indgår i dialog og udfordrer konstruktivt
- har mod på en ansættelse, hvor opgaverne er alsidige, og hvor tempoet til tider kan være højt – så du skal være omstillingsparat og have overblik, alt imens tingene udføres med et glimt i øjet
- er stærk i både skriftlig og mundtlig formidling og evner at formidle svært aftalestof til forvaltningens mangfoldige ledere
Om os
Enheden HR og Ledelse består af tre teams: HR og Arbejdsgiver, HR-udvikling og Bygningsdrift. Du bliver primært en del af teamet HR og Arbejdsgiver, som p.t. består af otte engagerede kollegaer, men der vil også være opgaver i teamet HR-udvikling, da vi samarbejder på tværs af opgaver og faggrænser.
Vi er et ambitiøst team, som er under opbygning. Du bliver en del af en enhed, som prioriterer læring og kollegial sparring højt, og som har et godt og til tider travlt arbejdsmiljø med gode kollegaer, hvor der samtidig er gode muligheder for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet.
Vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængig af kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Lønnen vil blive aftalt ud fra principperne om Lokal Løndannelse.
Tiltrædelse den 1. oktober 2023 eller snarest muligt.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte enhedschef (HR-chef) Pernille Svenstrup på 2184 8246.
Få mere information om Teknik- og Miljøforvaltningen på vores hjemmeside: www.kk.dk og www.tmf.kk.dk.
Dit arbejdssted vil indtil videre være på Njalsgade 17, 2300 København S.
Søg via linket senest fredag den 1. september 2023
Ud over din ansøgning og CV vil vi bede dig uploade relevante eksamenspapirer, kompetencebeviser og diplomer.
Der afholdes en samtale, og der vil blive indhentet referencer i forbindelse med samtalen efter nærmere aftale. Ansættelsessamtalen gennemføres torsdag den 14. september 2023.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.
Stab
Stab er en ud af fem afdelinger i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune og understøtter forvaltningen inden for digitalisering, økonomi, jura, kommunikation, print, strategi, organisation, HR og ledelse. Afdelingen har godt 170 medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193920&DepartmentId=18956&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890147