Specialfritidsinstitutionen ved Peder Lykke Skolen søger uddannet pædagog til børn med autisme og ADHD

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Peder Lykke huset søger uddannet pædagog til ansættelse 37 timer om ugen i vores nye børnehaveklasse og fritidsordning, som modtager 7 børn den 8. august.

Det er en fordel at have specialpædagogisk erfaring, men det vigtigste er dog, at du kan indgå i struktur og har et ressourceorienteret børnesyn.

Stillingen er en kombinationsstilling, hvor du både lægger timer i skole og fritidsdel. I skolen vil du være tilknyttet børnehaveklassen det første år, i fritidsdelen vil du være tilknyttet alle aldersgrupper.

Du har en lukkedag om ugen til kl. 16.30, resten af timerne er fordelt mellem kl. 8.00-16.00. Vi har et fælles møde med lærerne en gang om måneden. Dertil vil der være enkelte KKFO/klub-møder samt fællesmøder med Peder Lykke Skolen.

Vi holder åbent i KKFO/klub i alle ferier og på skolens lukkedage.

Du skal have lyst til at arbejde i et struktureret miljø, hvor visualisering og tydelighed og din tålmodighed præger hverdagen.

Som pædagog i Peder Lykke huset får du

  • 31 børn med autisme og ADHD fordelt på 4 klasser
  • ca. 4 lærere, pædagoger eller pædagogiske medhjælpere pr. klasse
  • ca. 8 børn i hver klasse
  • stort udeområde med gode faciliteter til udøvelse af fysiske lege
  • mulighed for at bruge skolens faglokaler
  • forberedelsestid i skole og KKFO/klub
  • teammøder samt KKFO/klub-møder
  • mulighed for at være med til at præge/udvikle vores specialtilbud
  • dygtige og engagerede kollegaer
  • fælles faglige kurser med eksterne undervisere (Molis)
  • vores eget ressourceteam bestående af psykolog, tale-høre-lærer, ergoterapeut
  • egen fritids- og klubordning
  • et godt samarbejde med skole og KKFO på Peder Lykke Skolen
  • en arbejdsplads tæt på metro station DR byen og 10 min på cykel fra rådhuspladsen
Vi forestiller os, at du

  • har nogle interesser, der kan motivere og inddrage vores børn i aktivitet i fritidsdelen, eks. dans, bevægelse, musik, natur/teknologi, stop motion eller andre spændende aktiviteter
  • kan omsætte børnenes interesser til leg, læring og fællesskab
  • er tryg i mundtlig og skriftlig dokumentation af praksis
  • har lyst til at være en del af børnenes hele dag både i skole og fritidstilbud
  • har lyst til at indgå i et team, hvor du samarbejder tæt med lærere og pædagogmedhjælpere, og hvor vi i fællesskab tager ansvar for undervisning, læring og udvikling
Har du ideer udover ovenstående eller interesser, som ikke stemmer overens med ovenstående, skal du ikke holde dig tilbage for at søge stillingen, måske er det lige dig, vi mangler.

Om os
Peder Lykke huset er en nystartet specialklasserække, der ligger på Peder Lykke Skolen på Amager tæt ved DR-byen. Vi har eksisteret siden skoleåret 2021/22.Vi har pt. 25 elever fra 0-6 klasse. Til august udvider vi med endnu 6 elever, så vi kommer op på 31 i alt. Alle elever er normaltbegavede med udfordringer indenfor autisme og ADHD.

Vi tror på, at

  • børns læring og trivsel er tæt forbundne.
  • børn gør det bedste, de kan, med udgangspunkt i de forudsætninger, de har.
  • det er vores opgave at vise vores børn, at vi har tillid til dem og derfor har forventninger til dem.
  • enhver af vores børn har betydning for fællesskabet.
  • det er vores opgave at hjælpe dem til at lykkes selvstændigt.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst. Inden ansættelsen vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. august 2023 eller snarest derefter.

Yderligere informationer
Har du spørgsmål, kan du kontakte KKFO-leder for specialklasserækken Janne Rosendal Clemmesen på 2382 9767 i uge 29.

Læs mere om Peder Lykke skolen op www.pederlykkeskolen.aula.dk

Søg via linket senest onsdag den 19. juli 2023
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 30.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193067&DepartmentId=23187&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862323

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet