Socialrådgiver til småbørnsområdet i distrikt Guldberg-Blågård i Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre hjælp og støtte til Nørrebros udsatte småbørnsfamilier?

Vi søger en fagligt stærk og engageret socialrådgiver-kollega til en fast stilling på småbørnsområdet i distrikt Guldberg-Blågård i Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg. Er det dig?

Se mere om Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg her: https://www.video.kk.dk/video/75740808/rekrutteringsvideo-bbu

Hvad er opgaven?
Som socialrådgiver hos os vil dine primære arbejdsopgaver være at varetage forskellige skridt i sagsbehandlingen på 0-6-års området. Du vil arbejde med afsæt i metoderne ICS og SOS, og i tæt samarbejde med dine kollegaer i huset og med sundhedsplejen, daginstitutioner osv.

Du vil arbejde med fokus på blandt andet tidlig (aldersmæssigt) indsats, inddragelse af barnets perspektiv, samarbejde med barnets netværk og på, at barnet er en del af fællesskaberne omkring det.

Hvem er vi?
I distriktet/afdelingen er vi 15 socialrådgivere, tre daginstitutions- og skolesocialrådgivere, en skolefamiliekonsulent samt to teamledere og en afdelingsleder. Vores opgaveløsning er præget af god faglighed, et stærkt samarbejde, fleksibilitet og respekt for de familier, vi kommer i kontakt med. Vi sætter pris på en rar og hjælpsom stemning, selv når hverdagen kan være travl og opgaverne mange.

Vi er en del af en større organisation, der dækker hele Nørrebro og Bispebjerg – i alt vil du få knap 300 nye kollegaer, der arbejder med myndighed, familiebehandling, kontaktperson-opgaver og så videre. Vi har til huse i hjertet af Nørrebro, i smukke, gamle bygninger. Du får mulighed for at spise frokost i Danmarks bedste kantine, dyrke motion i arbejdstiden og vi tilbyder gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling.

Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg er en enhed, der de seneste år har haft fokus på udvikling af småbørnsområdet – hvilket betyder, at vi har en høj faglighed på området, en bred tilbudsvifte og en god forståelse af, at tidlig opsporing og indsats er vigtigt. Vi har fortsat mange projekter eller tiltag på området, som du vil have mulighed for at blive en del af.

Med ny lovgivning på området den 1. januar 2024 (Barnets Lov) står vi overfor en spændende tid, hvor vi skal implementere ny lovgivning og nye arbejdsgange. Her vil være mulighed for at præge og få indflydelse på, hvordan vi tilrettelægger vores arbejde med udsatte børn, unge og deres familier.

Lidt om dig
Vi søger en ny kollega, der

  • er uddannet socialrådgiver eller har anden relevant uddannelse.
  • har erfaring med myndighedsarbejde, ligesom det er en fordel at have kendskab til småbørnsområdet.
  • gerne kender til metoderne ICS og SOS.
  • trives med at arbejde både selvstændigt og sammen med andre i (ofte tværfaglige) samarbejdskonstellationer.
  • kan strukturere og planlægge arbejdet og har kendskab til Servicelovens kapitel 11.
  • kan bevare overblikket og handle konstruktivt, selvom hverdagen indimellem kan være travl, og du kan håndtere, at planer må ændres, når dagen ender anderledes end forventet.
  • gerne vil bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt. Stillingen er på fuld tid, og du vil have flekstid.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Vi indhenter børne- og straffeattest samt udvidede referencer som led i ansættelsen.

Mere information
Vil du vide mere om stillingerne, kan du rette henvendelse til teamleder Ditlev Jørgensen på 2117 1425 (ferie i uge 29-31) eller afdelingsleder Gitte Ørum Madsen på 2686 4024 (ferie i uge 28-30).

Lidt om arbejdet i forvaltningen: Børn og unge | Socialjob (kk.dk)

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via linket senest torsdag den 17. august 2023
Samtaler forventes at blive afholdt torsdag den 24. august.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193193&DepartmentId=22549&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873057

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet