Socialpædagoger til Baunegård i Værløse – et døgntilbud for børn og unge med autisme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe rammen om et godt børne- og ungeliv med deltagelse i fællesskabet, glæde, liv og læring? Har du mod på nye udfordringer, og har du lyst til at blive en del af en nyoprettet enhed på Baunegård? Så er du måske vores nye kollega, som vi glæder os til at tage godt imod.

Kort om Baunegård
Baunegård er et behandlingsorienteret døgntilbud for 12 normaltbegavede børn og unge i alderen 6-18 år, som alle er diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelser og forskellige følgediagnoser, herunder ADHD, OCD og angst.

Hos os er det gode børneliv i centrum. Vi stræber efter at skabe et rummeligt, hjemligt og trygt sted, hvor der er fokus på venskaber, oplevelser, kost, hygge og en aktiv hverdag, ligesom det er vores faste mål at alle børn og unge udfordres, trives og udvikler sig. Baunegård ligger smukt placeret i Værløse tæt på skov og søer, hvilket skaber gode rammer for aktiviteter og udeliv.

Vi udvider snart med en ny enhed – vil du være med?
For at sikre at vores tilbud også i fremtiden matcher målgruppen, er vi i gang med en omstillings- og udviklingsproces, da vi i løbet af 2024 udvider Baunegård med en ny enhed og 4 nye pladser.
I forhold til vores nuværende målgruppe skal vi i den nye enhed fremover kunne rumme børn og unge, som udover en autismediagnose også kan have en mere selvskadende adfærd. Det er en øvelse, som kræver både opkvalificering rent fagligt og ikke mindst en udvidelse af medarbejdergruppen.

Selvom den nye enhed først kommer endeligt på plads i 2024, går vi allerede nu i gang med at sikre, at vi har de rette kvalifikationer og bemanding – og det er den rejse, som du bliver en del af. Din oplæring og onboarding vil således foregå i vores eksisterende bygning og i tæt samarbejde med erfarne kollegaer, og I vil sammen gå igennem den tilpasning og omstilling, som det kræver at etablere de 4 nye pladser. Det indebærer bl.a. en diplomuddannelse i udviklingspsykologi og et sanseintegrationskursus samt meget mere.

Har du den rette faglighed og mindset?
Vi har brug for dig, som er uddannet pædagog og har erfaring med vores eller en tilsvarende målgruppe. Du engagerer dig i de udfordringer, som vores børn og unge kan stå i, og med din rolige fremfærd lader du dig ikke så let skræmme af uventede reaktioner eller situationer.

Du hviler i dig selv og din faglighed, og du kommunikerer åbent og tydeligt – både ift. vores børn og unge samt dine kollegaer.

Nye udfordringer giver dig energi, og du kan lide at være med til at bygge noget nyt op og skabe optimale rammer for den pædagogiske praksis. Som menneske kan du håndtere det uvisse og skabe fremdrift, selvom vejen ikke er mejslet i sten.

Hos os går din faglige udvikling aldrig i stå
Hos os får du mulighed for at vokse og udvikle dig fagligt ift. vores målgruppe, og uanset din baggrund, så sørger vi for at klæde dig godt på til opgaven – hos os står du aldrig alene.

Baunegård er en del af Borgercenter Handicap under Københavns Kommune, som er Danmarks største arbejdsplads. Derfor har vi også både ressourcer, kompetencer og midler til at understøtte både trivsel, høj faglighed og ikke mindst en ordentlig introduktion til jobbet.

I medarbejdergruppen har vi forpligtet os på udvikling. Det betyder, at vi arbejder aktivt med feedbackkultur, og du vil derfor indgå i løbende supervision. I praksis tilstræber vi altid at tænke ud af vante mønstre og udfordre os selv på, hvad der kan lykkes og hvad der kan skabe gode oplevelser for vores børn og unge.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 30-37 timer om ugen med skiftende arbejdstider døgn, dag, aften og weekend.

Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattester samt referencer.

Hvis du stadig læser med…
Du behøver ikke sende en lang ansøgning – men søg stillingen og vedhæft gerne et kort CV og evt. et par linjer om dig selv. Vi byder også gerne på en kop kaffe eller en snak over telefonen, inden du søger jobbet.

Kontakt afdelinsleder David Aabo på 2478 2616.

Søg via linket senest torsdag den 14. september 2023
Vi holder samtaler den 22. september.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193995&DepartmentId=23003&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891997

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet