BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har øget tilgang af borgere, derfor søger vi medarbejdere snarest muligt!
Vi søger dig, der vil være med til at skabe et aflastningstilbud, som har øje for at højne livskvaliteten hos den enkelte borger. Torvevejs målgruppe er unge/voksne med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Har du erfaring eller interesse, så kan det være lige dig, vi søger.
Borgerne har brug for dig, der er uddannet socialpædagog/pædagog, og har lyst til at arbejde primært aften og hver anden weekend samt rådighedstjenester. Dine timer kan variere fra uge til uge.
Torvevejs kerneopgave er som følger:
”Vi understøtter den enkelte borgers ønsker for et godt, sundt og værdigt liv. Vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker, ressourcer og netværk og finder de bedste løsninger sammen med borgeren.”
Dine vigtigste opgaver
En af dine vigtigste opgaver er at kunne se dig selv i vores kerneopgave.
Vi arbejder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn i et velfungerende tværfagligt samarbejde ud fra en neuropædagogisk referenceramme.
Fælles og individuelle aktiviteter er en prioriteret opgave og omdrejningspunktet for borgernes ophold. Særligt vil vi gerne udbygge IKT (information- og kommunikationsteknologi)-området.
Dine kompetencer
For den samlede målgruppe er det helt centralt, at du kan organisere struktur, genkendelighed samt forudsigelighed, for hermed at skabe præmisser for et trygt og rehabiliterende aflastningsophold for borgeren.
Der er behov for, at du har kendskab med og trives godt med at arbejde med faglig dokumentation ud fra en metalliserende tilgang- det en fordel at du har kendskab til Nexus, som er vores dokumentationssystem, men ikke et must.
Det får du hos os
- Tillidsfuld fagkultur hvor nye tiltag og bidrag hilses velkommen
- Orientering i arbejdsmiljø, hvor pilen peger på, at vi alle arbejder målrettet på at skabe et rigtig godt ophold for borgerne
- Ret afvekslende miljø, hvor dagen i dag aldrig ligner dagen i går
- Vi organiserer os i arbejdsfællesskaber til gavn for kerneopgaven
- En samarbejdskultur med høj grad af inddragelse i forhold til organisatoriske beslutninger og udviklingstiltag
- Vidensdeling og kompetenceudvikling gennem sparring og refleksion med kolleger og nøglepersoner
- Energifyldte interne kursusforløb bl.a. vedr. autisme, borgerens selvbestemmelsesret, etik og magtanvendelse samt tegn til tale
- Jern-god neuropædagogisk oplæring, fra kollegaer og ved supervision.
Hvem er vi
Torvevej er et aflastningstilbud for hjemmeboede borgere i aldersgruppen fra 16 år og opefter. Borgerne kommer på ophold af kortere varighed og der er ny borger-sammensætning hver dag. Målgruppen omfatter borgere med multiple handicap, samt borgere der har gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Der kan være borgere, der kommunikerer med udadrettet adfærd.
Vil du vide mere
Hvis du kan genkende dig selv i beskrivelsen af Torvevej, så grib tastaturet og skriv en ansøgning.
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte daglig leder Iben Drisgaard på telefon 4477 6396 eller pædagogisk koordinator Cecilie Enevoldsen-Hansen på telefon 4477 1839.
Du er også meget velkommen til at komme og besøge os og se Torvevej.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2024 eller snarest muligt.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Ansøgningsfrist: den 13. oktober 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Torvevej, 31, 2740 Skovlunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6120716