BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du fortrolig med det specialiserede socialområde? Kan du skabe struktur og overblik over sagsgange, og er du en god formidler? Så er du måske den socialfaglige udviklingskonsulent, vi søger.
Om stillingen
Vi skal udvikle de bedste borgerforløb til borgere med handicap. Du vil som socialfaglig udviklingskonsulent i vores centrale stab få ansvaret for at implementere nye og eksisterende metoder, arbejdsgange og redskaber til gavn for vores borgere.
Jobbet giver en stor berøringsflade på tværs af Borgercenter Handicap. Det er derfor vigtigt, at du er god til at skabe relationer og trives med at samarbejde og sparre med mange forskellige fagprofiler, ledere og medarbejdere. En del af din rolle er at indsamle og formidle viden, erfaringer og gode ideer og omsætte det i praksis, så det bidrager til helhedstænkning, god vidensdeling og samarbejde på tværs af organisationen.
Du bliver ansat i Team for Strategisk Udvikling, der består af 10 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og sammen med Team for Kvalitetsudvikling og Læring er en del af Borgercentrets faglige stab.
Sammen med HR Staben og Økonomistaben understøtter vi Borgercenter Handicap. Vi holder til på Nørrebro, hvor vi sidder i nyindrettede, åbne kontormiljøer.
Vi forventer, at du
- har en socialfaglig uddannelse og gerne en akademisk overbygning
- har erfaring med sagsbehandling på det specialiserede socialområde
- har erfaring som projektleder eller tovholder for større udviklingsprocesser
- er god til at sikre fremdrift, følge op og sikre den fortsatte implementering af vores fagsystemer
- er god til at facilitere og har erfaring med at tilrettelægge involverende processer i små og store grupper
- trives med politisk fastsatte mål og retningslinjer
- et arbejde med en høj grad af indflydelse og medansvar
- et godt kollegafællesskab, der er kendetegnet ved en uformel og afslappet tone
- at du bliver en del af en stor offentlig forvaltning med mange spændende udviklingstiltag og -muligheder
- en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor vi tør gå nye veje
- flekstid
Ansættelse er i henhold til gældende overenskomst.
Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer.
Tiltrædelse den 1. oktober 2023 eller snarest muligt.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2024.
Borgercenter Handicap er en røgfri arbejdsplads.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kirstine M. Jørgensen på 2494 1221 efter den 20. august 2023 eller teamleder Helle Mamsen på 2932 2284.
Søg via linket senest torsdag den 24. august 2023
Samtaler forventes afholdt i uge 35.
Om Borgercenter Handicap
Borgercenter Handicap er et af tre borgercentre i Københavns Kommunes socialforvaltning. Vi har ansvar for kommunens indsats over for borgere med handicap. Borgercentret har både myndighedsansvar for indsatsen samt ansvar for drift og udvikling af dag- og døgntilbud til borgere med handicap. Vi er en organisation i rivende udvikling, som du får god mulighed for at præge.
Under borgercentret hører i alt syv centerfællesskaber, som tilbyder forskellige døgn- og dagtilbud for borgere med handicap i Københavns Kommune.
Du kan læse om Socialforvaltningen på København Kommunes hjemmeside.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193634&DepartmentId=22842&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883056