Social- og sundhedshjælpere i 7/7-rul med fri om dagen til Hjemmeplejen Indre By/Østerbro

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring og gode menneskelige kompetencer? Vil du udvikle dem, mens du sikrer en god aftenrytme for de ældre københavnere, som har brug for vores hjælp i eget hjem? Så send os din ansøgning nu!

Hjemmeplejen Indre By/Østerbro er en organisation i udvikling. Hos os får du gode kolleger, et godt arbejdsmiljø og muligheder for faglig udvikling og uddannelse. Når du starter, får du en struktureret introduktion og en mentor, som hjælper dig godt i gang med dine nye arbejdsopgaver.

Vi har til huse i lyse og indbydende lokaler ved Nordhavn Station tæt på tog og bus og kun fem minutters gang til det nye, populære havnebad Sandkaj, som har åbent året rundt.

Lige nu søger vi uddannede social- og sundhedshjælpere, som vil have et 7/7-job i fast aftenvagt. Du bestemmer selv om, du vil arbejde i lige eller ulige uger. Mødetiden er kl. 15.15-23.30, og de fleste af os arbejder mandag-søndag hver anden uge.

Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt – så skynd dig at sende os din ansøgning!

Vi søger dig med erfaring og gode menneskelige kompetencer
Når du søger denne stilling, forventer vi, at du har styr på det basale: du er uddannet social- og sundhedshjælper og har erfaring, du er fagligt dygtig, og du forstår vigtigheden af god, fyldestgørende social- og sundhedsfaglig dokumentation. Du både taler og skriver dansk. Derudover bliver vi rigtig glade, hvis du også kan sige ”ja” til følgende udsagn:

  • Jeg arbejder selvstændigt med blik for styrken ved et tæt samarbejde med mine kolleger.
  • Jeg motiveres af centrale plejeopgaver som ADL, ernæring og medicingivning – og kan tænke nye løsninger i samarbejde med mine kolleger.
  • Jeg arbejder konfliktløsende, har gode pædagogiske evner og er anerkendende i mødet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
Vi drømmer desuden om, at du er en god kollega, som møder til tiden, ikke er bange for at tage initiativ og er klar til nye udfordringer. Vi går positivt og engageret til opgaverne, og vi håber, du vil gøre det samme.

Hos os får du fagligt dygtige og nære kolleger
Vi er omkring 450 medarbejdere fordelt på social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, kvalitetssygeplejersker, farmaceut og vores administrative stab. Vi er organiseret i to distrikter, der hver består af tre hjemmeplejegrupper og en sygeplejegruppe. Det betyder, at vi kan tilbyde dig fagligt dygtige og nære kolleger, som er dine tætteste samarbejdspartnere i hverdagen.

Vi vægter det tværfaglige samarbejde om borgeren højt. Derfor har vi blandt andet fokus på helhedsorienteret pleje med høj grad af medarbejderkontinuitet og faglighed – til gavn for borgerne og for vores faglige udvikling. Vi arbejder også innovativt med opgaveløsningen gennem undervisning, tavlemøder, forbedringsprojekter og velfærdsteknologi. Og så er vi nysgerrige på hinanden som kolleger.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om faste fuldtidsstillinger i aftenvagt med 7/7-ordning i enten lige eller ulige uger. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere information
Ring eller send en sms til gruppeledere Sabrina Volfing Lassen på 2475 3345 eller Charlotte Just på 2331 0021, hvis du vil høre mere om stillingerne og måske komme forbi og hilse på.

Søg via linket senest søndag den 13. august 2023
Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193604&DepartmentId=21349&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882047

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet