BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse for ældreområdet, og kan du tage et fagligt ansvar i forhold til hjemmets beboere? Vil du udvikle dig fagligt og personligt?
Så har vi måske stillingen til dig, idet vi på plejecentret Hørgården søger to social- og sundhedsassistenter med lyst til nyt.
Hvem er vi
Hørgården er et profilplejehjem med fokus på oplevelser gennem leg og sport. Leg og sport er derfor omdrejningspunktet for mange af vores aktiviteter og arrangementer.
Hørgården er nyrenoveret med velfærdsteknologi og et godt arbejdsmiljø. Her bor 193 borgere fordelt i fem teams. Vi holder tavlemøder, hvor vi arbejder med kvalitet, som skal give mening for borgerne.
Vi arbejder alle for at løfte kvaliteten og har særligt fokus på at være et hjem, hvor alle har ressourcer og kan være med til at gøre en forskel. Vi tror på tværfaglighed som redskab til mangfoldighed og til at lykkes sammen.
Vores kerneopgave er makkerskabet med beboeren og dennes familie.
Vi tilbyder
- ansættelse i dagvagt 32 timer med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend
- løbende faglig sparring og vidensdeling
- muligheder for at udvikle dine kompetencer og tilegne dig nye
- et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtigere medarbejdere
- synlig, anerkendende og motiverende ledelse
Om dig og dine opgaver
Du har interesse for ældreområdet og gerne erfaring fra hjemmeplejen eller plejehjem. Du kan tage det faglige ansvar i forhold til hjemmets beboere, og du kan være med til at bringe vidensdeling i spil – og dermed være med til at skabe et fagligt udviklende miljø i dit team.
Vi forventer, at du
- er kontaktperson for 4-6 beboere
- udviser empati og overskud i tanke og i handling
- er en holdspiller, som kan bidrage til det gode arbejdsmiljø
- er vedholdende, ansvarlig og har gode kommunikative evner
- har lyst til at arbejde med fællesskabet som afsæt for at give beboerne mulighed for at leve det liv, de ønsker
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Du ansættes i dagvagt med 32 ugentlige timer og med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. august 2023.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Runebo Mørch på 3055 8543.
Søg via linket senest onsdag den 21. juni 2023
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192348&DepartmentId=22608&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844407