BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kort om os
Snorregården er en vuggestue med 5 grupper, hvor vi på hver gruppe har plads til 12 børn. I Snorregården har vi fokus på børneperspektivet, og vi møder altid børnene dér, hvor de er og har brug for det. Vi har et godt og stærkt arbejdsfællesskab, og vi er alle enige om, at vi har et vigtigt arbejde, og vi lykkes sammen.
Hvad kan vi?
Da vi har en medarbejder, som netop er blevet opereret i ryggen, søger vi en personlig assistent, som kan aflaste medarbejderen i den daglige praksis. Dette kan f.eks. være i forbindelse med løft af børn, oprydning og andre ”blæksprutteopgaver”, når du er alene med medarbejderen. Vi forventer, at du bringer dig selv i spil, også hvis medarbejderen ikke er til stede.
Stillingen vil være på 17 timer om ugen, og timerne er fast i skema.
Vi tilbyder et helt fantastisk hus, der rummer pædagogisk personale, som absolut altid har fokus på at skabe de bedste rammer for det gode børneliv. Her er omsorg og nærvær i fokus, og vi udnytter alle rum og hjørner i huset. Vi har en dejlig legeplads, og alle grupper har udgang hertil.
Hvem er du?
Du besidder evner som indlevelse og nærvær, og du fokuserer på børnenes perspektiver og møder dem dér, hvor de er. Du er opmærksom på at vise børnene, du er til rådighed gennem dit kropssprog og din mimik. Du er positiv og formår at engagere dig i dit arbejde. Du er mødestabil, og du finder det pædagogiske fag interessant, og du er god til at tilbyde din hjælp.
OBS!
Det er vigtigt for os at vi, ud fra din ansøgning, kan læse, hvordan netop du kan bidrage til det gode børneliv, og hvorfor vi skal vælge dig.
Sidst, men ikke mindst!
I Snorregården har vi udarbejdet en velkomstpakke, når vi tager imod nye kollegaer i huset. Din velkomstpakke vil også have fokus på at indeholde de arbejdsopgaver, der forventes af dig som personlig assistent.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Ansættelsesvilkår
Vi har brug for 1 personlig assistent pr. 1. september 2023 eller snarest derefter. Timeantal er på 17 timer/ugentligt. Arbejdstiden fordeler sig mellem kl. 7.00-17.00 og fredag 7.00-16.00.
Ansættelsen sker på baggrund af den tilhørende bevilling og er derfor tidsbegrænset til april 2024, dog med mulighed for forlængelse.
Mere information
Er du interesseret i stillingen, og ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ditte Holst Reiersen på 2059 1911. I uge 28, 29 og 30 kan du ringe på telefon 3366 6420 (tryk dig ind på Grøn stue) og spørg efter Dorthe eller Helle.
Søg via linket senest onsdag den 26. juli 2023
Vi forventer at holde samtaler i uge 31. Til samtalen beder vi om samtykke til at indhente børne- og straffeattest samt referenceindhentelse. Husk at uploade CV med din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192980&DepartmentId=19951&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860550