Sagsbehandler til barselsvikariat i kontanthjælpsafdelingen i Ydelsesservice København

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Service og faglighed prioriteres højt

Vi er en større afdeling, der er opdelt i forskellige grupper med hver deres opgaver. Vi vægter høj faglighed og sikrer dette ved at benytte os af arbejdsgange og procesbeskrivelser, men også ved at opsøge og selv bidrage til faglig sparring. Vores borgere kan møde os med en forventning om høj service, juridisk korrekthed og en respektfuld dialog.

Der er tale om et barselsvikariat, som forventes at vare minimum 12 måneder.

Dine arbejdsopgaver kan blandt andet være

  • løbende sagsbehandling af hændelser i borgernes ydelsesforløb, fx når de starter arbejde, starter uddannelse, flytter eller andet
  • beregning af supplerende forsørgelsesydelse og opfølgning på evt. indtægter
  • udbetaling af godtgørelse ved deltagelse i aktiviteter
  • at svare opkald fra byens borgere omkring deres forsørgelsesydelse
Som vores nye kollega er du kendetegnet ved at

  • have en administrativ uddannelsesbaggrund, evt. være uddannet kommunom, professionsbachelor, socialrådgiver eller socialformidler
  • have interesse og gerne erfaring inden for ydelsesområdet
  • have kendskab til Kommunernes Ydelsessystem (KY)
  • kunne yde en god telefonservice til vores borgere, så borgeren forstår baggrund for og indhold i sagsbehandlingen, og du er opmærksom på at fastholde din fagprofessionelle rolle i de svære samtaler
  • kunne tage ansvar for overholdelse af deadlines
  • kunne håndtere flere opgaveskift i løbet af arbejdsdagen
  • have et smittende godt humør
  • have digitale kompetencer, som gør dig i stand til hurtigt at kunne arbejde i vores fagsystemer og øvrige systemer
Vi tilbyder vores nye kollega
En spændende stilling i en stor afdeling med gode kolleger, der kan grine og synes humor er en vigtig del af dagligdagen. Dine kommende kolleger er hjælpsomme, fagligt kompetente og engagerede, også når vi har travlt. Vi trives i et miljø med respekt for forskellighed, med faglig sparring og relevant kompetenceudvikling.

Vi arbejder i mindre grupper, men hjælper også på tværs og er opmærksomme på vores deadlines, så vi sikrer, at borgeren får den rigtige ydelse til rette tid.

Mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen, når du selvstændigt kan behandle dine opgaver.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker ud fra overenskomst mellem Københavns Kommune og HK/DS. Lønnen er efter principperne om Ny Løn.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Ansættelsesstedet er i Valby.

Stillingen er ledig fra den 1. september 2023.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef Lisbet Rasmussen på 2078 0492.

Søg via linket senest mandag den 28. august 2023

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Ydelsesservice – vi administrerer og udbetaler forsørgelsesydelse til ledige og sygemeldte københavnere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193933&DepartmentId=19307&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889928

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet