Psykolog til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for arbejde terapeutisk, og at gøre en forskel for børn og unge med spiseforstyrrelser, og deres familier?

Så har vi en fast stilling og et 1-årigt barselsvikariat ledigt.



Du vil blive en del af vores engagerede team i Ambulatoriet for spiseforstyrrelser, der er landets største behandlingssted for spiseforstyrrelser hos børn og unge. Ambulatoriet har omkring 250 familier i behandling pr år.



Ambulatoriet for Spiseforstyrrelser
Ambulatoriet varetager udredning og behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser i alderen 4 til 17 år. Mange af patienterne har komplekse sygdomsforløb og komorbiditet. Behandlingen er helt overvejende familiebaseret terapi med stor inddragelse af forældrene.

Ambulatoriet har 28 ansatte. Der er 28 tværfaglige behandlere, herunder 14 psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, sekretærer og en diætist tilknyttet afsnittet.

Ambulatoriet er et forskningsbaseret afsnit, hvor der løbende monitoreres for behandlingens virkning over tid. Der er ansat to PHD psykologer, til bl.a. at drive forskningsprojektet: VIBUS i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatriske Centers Forskningsenhed.

I juli 2023 starter ambulatoriet et understøttende tilbud, et F-ACT Team, til afsnittets sub-akutte patienter.



Dine opgaver
Dine primære arbejdsopgaver er at indgå i at udrede og behandle børn og unge med spiseforstyrrelser.

Der arbejdes i teams bestående af to behandlere og en læge.

Formen er, i et makkerskab med en kollega, at udøve Familie Baseret Terapi (FBT), en familieterapeutisk tilgang.

Behandlingen består i at give konkret vejledning og støtte til forældrene og den unge med henblik på, at sikre den enkelte familie kan opnå tryghed og kompetence til at hjælpe deres barn/den unge ind i en positiv vægtudvikling og frem mod sund vægt.

FBT understøtter ydermere at barnet/den unge via samtalerne får mere kontrol over de spiseforstyrrede tanker og adfærd, og derved mindske disses indgriben i barnets/den unges og familiens hverdag.

Du vil desuden over tid kunne indgå i yderligere psykologisk udredning af barnet /den unge for komorbiditet.



Vi tilbyder

  • Grundig introduktion og oplæring af erfarne medarbejdere.
  • Mentorordning med erfaren psykolog i den første tid.
  • Supervision og undervisning.
  • Tværfagligt samarbejde med varierende arbejdsopgaver.
  • Familie baseret terapeutisk arbejde.
  • Engagerede kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø.
  • Ansættelse i et afsnit, der vægter faglig udvikling.
Centrets medarbejdere og ledere arbejder på at udvikle en fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier.



I udvælgelsen, vil der blive lagt vægt på

  • Autorisation
  • Terapeutisk erfaring
  • Børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring
  • Interesse for familieterapeutisk arbejde
  • Stor selvstændighed, godt overblik, flair for struktur og prioritering.


Løn og vilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer, samt et 1-årigt barselsvikariat på 37 timer.

Vi ønsker, at du starter hurtigst muligt eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.



Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Ulla Moslet på 38 64 10 75 eller oversygeplejerske Helle Roesbjerg på 24 65 90 87.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.



Søg stillingen
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og autorisation via linket på siden senest den 9. august 2023.

Vi forventer at holde samtaler den 15. august 2023.



Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Afdeling Bispebjerg, Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250682&DepartmentId=14174&MediaId=4943&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878178

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet