Projektleder til økonomiprojekter – både udviklings- og optimeringsprojekter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være projektleder for spændende økonomistyringsprojekter, der både omfatter implementering af helt nye produkter og videreudvikling / optimering af eksisterende SAP-systemer? Har du lyst til at gøre en forskel, der giver forbedret systemunderstøttelse for hele Skatteministeriets regnskabs- og økonomiområde? Så er du måske vores nye kollega i Administrations- og Servicestyrelsen i Høje Taastrup.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af kontoret Økonomisystemer, som består af 17 fagligt stærke medarbejdere. Vores rolle er at skabe en god systemunderstøttelse på økonomiområdet for Skatteministeriets institutioner. Vores mål er at udvikle regnskabs- og økonomisystemerne, så de understøtter processerne på en professionel og standardiseret måde og tilpasset til vores interne kunders behov. Kontoret varetager desuden procesejerskabet for intern kvalitetssikring i Skatteforvaltningen, Risk-management i styrelsen samt udvikling af Shared Service løsningen i Skatteministeriet.

Kontoret er organisatorisk placeret i afdelingen Økonomifunktioner og Service, som understøtter Skatteministeriet gennem en effektiv opgavevaretagelse i høj kvalitet og målrettet brugernes behov. Vi leverer højt specialiserede faglige opgaver og god administrativ service. Vi sørger for rammen, så vores kolleger kan fokusere på deres kerneopgave.

Dine konkrete opgaver:

  • Projektledelse i større projekter og mindre udviklingsopgaver
  • Understøtte udarbejdelse af kravsspecifikation, test og udvikling af nye systemløsninger
  • Udarbejde status, fremdrift, notater, indstillinger samt kvalitetssikre leverancer
  • Håndtering og involvering af interessenter på tværs af organisationen og på forskellige niveauer
Du er en stærk projektleder med interesse for økonomistyring
Du har erfaring med projektstyring og projektledelse, og du vil gerne koordinere og lede optimeringsprojekter og udviklingsopgaver. Du har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer, der sikrer effektivt samarbejde. Desuden har du lyst til at arbejde med projekter og udviklingsopgaver på tværs af organisationen. Med din strukturerede tilgang til opgaveløsning får du skabt overblik og fokus på forretningens behov.

Du har erfaring med økonomistyring og gerne fra offentlige/politisk styrede organisationer eller implementeringserfaring fra store økonomisystemer som f.eks. SAP. Vigtigst er, at du har en bred erfaring inden for arbejdet med koordinering, udvikling og implementering af systemunderstøttende processer.

Du har en analytisk tilgang og gerne forståelse for regnskabsmæssige og økonomiske problemstillinger, samt kan formidle kompleks information på en let forståelig måde som er tilpasset modtagerens behov.

Du har en baggrund med en lang videregående uddannelse, og gerne projektledelsesuddannelse i Prince II e.l. Du har erfaring fra tidligere jobs og fx kendskab til regnskab eller økonomistyring og større økonomistyringssystemer, fx Navision Stat, SAP e.l.

Vi tilbyder
Du får et stort netværk på tværs af styrelserne og er med til at præge både dine egne og kontorets opgaver. Vi tilbyder en alsidig hverdag, hvor arbejdsopgaverne påvirkes af forretningens behov og efterspørgsel. Du vil indgå i et introduktions- og oplæringsforløb med mentorordning for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne. Der vil være et stærkt fagligt team at sparre med.

”Vi går ind for stor frihed og fleksibilitet ift. arbejdstilrettelæggelsen, og vi er et ambitiøst team, der alle ønsker at nå i mål med gode løsninger. Selvom vi er meget forskellige, både i forhold til alder og uddannelsesmæssig baggrund, er der god stemning og en uformel omgangstone i kontoret.” Udtaler Programleder Thomas Reinholt Hansen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ’Søg stillingen’ senest lørdag den 10. juni 2023. Spørgsmål besvares af chefkonsulent Thomas Reinholt Hansen på telefon 72 37 12 28.

​Vi forventer at afholde 1. samtaler onsdag den 14. juni 2023 og 2. samtaler mandag den 19. juni 2023. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse samt evt. en case i forbindelse med ansættelsesprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Tiltrædelse pr. 1. august 2023 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Engelholm Allé 1, 2630 Høje Taastrup.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1, Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169209&DepartmentId=9413&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838221

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet