Projektchef - Food & Beverage

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Erfaringstung og ambitiøs projektchef med stort netværk inden for fødevareindustrien til markedsområdet ’Food & Beverage’.

Vil du være projektansvarlig for vores spændende projekter inden for fødevareindustrien? Vil du bringe din erfaring og dit netværk inden for Food & Beverage-segmentet i spil hos en af de førende rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark? Vi søger lige nu en projektchef til at være i spidsen for vores udvikling inden for fødevareindustrien.

Artelia løser i dag mange forskellige opgaver inden for Industri, Pharma og Fødevarer. Vi ønsker nu at styrke og vækste vores forretningsområde inden for Fødevarer, Food & Beverage og søger derfor en person med solid erfaring og et stærkt netværk inden for fødevareindustrien, der kan være med til at udvikle denne del af vores forretning.

Din rolle
Som projektchef går du forrest med god projektledelse. Du gennemfører projekterne med særligt fokus på tid, økonomi, ressourcer og kvalitet i henhold til rådgiveraftale. Du har den direkte kontakt med kunden, som du rådgiver og sparrer med, ligesom du også følger op på kundeporteføljen inden for dit markedsområde. Du hjælper også til med udarbejdelse af tilbudsdokumenter og indgår i tæt samarbejde med ledelsen omkring udvikling af markedsområdet og dets relevante fagområder.

Der er flere veje til stillingen. Måske er du projektleder i dag og har en uddannelse som ingeniør, arkitekt, procesteknolog eller konstruktør. Din formelle uddannelse er ikke afgørende, så længe du har projektledererfaring og et stærkt netværk inden for fødevareindustrien.

Om Artelia
Du bliver ansat i forretningsområdet Industri/Fødevarer, som er en del af Division Energi & Industri. Her får du ca. 40 engagerede og dygtige kollegaer.

I Artelia er fagligheden og ambitionsniveauet i top. Vi arbejder dedikeret i et kollegialt miljø med gensidig respekt og en rar og uformel omgangstone. Hos os er der højt til loftet – men ikke langt til handling. Vi har valgt en åben og involverende kultur, hvor medarbejderne har en høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Vores flade organisation giver korte beslutningsveje og handlekraftige ledere, der er i stand til at beslutte hurtigt og planlægge arbejdet effektivt.

Det er nemt at komme hertil
Du får din daglige gang på vores kontor i Buddinge. Vi bor tæt på Ringvejen og Buddinge Station, hvorfra der går både S-tog og busser. I 2025 vil Hovedstadens Letbane også have en station ved Artelias domicil. Der er parkeringshus med gratis parkering og aflåst cykelkælder.

Start din nye karriere sådan
Klik på ’Søg job her’, udfyld formularen med relevante data og fortæl os, hvorfor du er den rette kandidat til stillingen. Ansøgningsfristen er den 1. august, men vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt!

Din profil

  • Uddannelse som ingeniør, arkitekt, konstruktør, procesteknolog el. lign
  • Robust erfaring med projektledelse inden for fødevareindustrien
  • Du er vant til at have ansvar for projektøkonomi, budgetter og aftaleforhold.
  • din faglighed er i top, og du løser udfordringer struktureret og effektivt, efterhånden som de opstår.
  • Du har et godt kendskab til sikkerhedsregler og standarder inden for fødevareområdet.
  • Du kommunikerer ubesværet med kunder og samarbejdspartnere og er god til at kommunikere åbent og konstruktivt med dine kollegaer på tværs af afdelinger og fagdiscipliner.
  • Du har stærke samarbejdsevner og er en god sparringspartner for dit team.
  • Du er selvstændig, ansvarsbevidst og har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver.

Dine primære arbejdsopgaver

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM, og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Artelia A/S, Buddingevej 272, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://arteliagroup.dk/stilling.php?jobid=149191&linkref=109292&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838598

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet