BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vær med til at styrke det lokale demokrati i Kgs. Enghave. Er lokale miljøprojekter, politisk betjening og dialog med københavnerne lige dig?
Kgs. Enghave Lokaludvalgssekretariat søger en projektmedarbejder, der både skal samarbejde tæt med de lokale ildsjæle i lokaludvalget og være med til at inddrage lokale sydhavnere, foreninger og andre aktører i lokale sager samt varetage lokaludvalgets miljøopgave.
Hvem er vi?
Vi er to medarbejdere i det nye sekretariat for Kgs. Enghave Lokaludvalg, som ser frem til at få en kollega mere. Sammen har vi ansvaret for lokale miljøprojekter og politisk betjening af lokaludvalget. Vi sørger for, at rammerne for lokaludvalgets egne møder, deres offentlige møder og deres andre bydelsaktiviteter er i orden. Derudover håndterer vi københavnernes puljeansøgninger til fx kulturaktiviteter og andre lokale aktiviteter.
Vi har base i Karens Minde kulturhus i Sydhavnen, hvor vi afholder de fleste møder. Derudover er lokaludvalgets miljøopgave forankret i Naturskolen på Sydhavnstippen.
For at styrke nærdemokratiet har Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune oprettet 12 lokaludvalg i kommunens bydele. Lokaludvalgene er lokale forsamlinger, der hver består af 25 medlemmer fra det lokale foreningsliv og repræsentanter for de politiske partier på rådhuset. Lokaludvalgene arbejder, i dialog med københavnerne, for at realisere indsatsområder, der er væsentlige for bydelen og er med til at kvalificere kommunens og Borgerrepræsentationens arbejde med en lokal vinkel. Lokaludvalgene betjenes af et lokalt placeret sekretariat, som er en del af Borgerrepræsentationens Sekretariat. Du kan læse mere om de københavnske lokaludvalg på www.lokaludvalg.kk.dk
Om dig
Vi forestiller os, at du har en akademisk eller anden relevant uddannelse. Du må gerne være nyuddannet eller have et par års erfaring.
Vi lægger vægt på, at du har forståelse for at arbejde som embedsmand i en politisk styret organisation, og at du er god til at samarbejde med lokale ildsjæle og netværk om udviklingen af Kgs. Enghave.
Vi forestiller os, at du har blik for detaljen, er grundig og løsningsorienteret samt god til hurtigt at sætte dig ind i nyt sagsstof.
Derudover lægger vi vægt på, at du er god til formidling og kommunikation. Kommunens økonomisystem lærer du at kende.
De mange forskelligartede opgaver løfter vi i fællesskab, men vi arbejder selvstændigt inden for rammerne af vores aftaler.
Du vil være den koordinerende projektmedarbejder for lokaludvalgets miljøopgave og projekter, som bl.a. indeholder politisk udvalgsbetjening, indkøb, økonomistyring, kommunikation, borgerinddragelse og meget mere. Du skal derfor have en interesse for miljøområdet.
Om Kgs. Enghave Lokaludvalg
Kgs. Enghave hedder i daglig tale Sydhavnen og er en mangfoldig bydel med tre meget forskellige kvarterer – det gamle Sydhavnen, Bavnehøj og Holmene (Teglholmen og Sluseholmen). Bydelen er i stor vækst, og vi arbejder for at skabe bedre sammenhængskraft på tværs af kvarterne samt fælles lige muligheder for at udnytte alt det, Sydhavnen har at byde på – både på grønne områder, på vandet, på pladser og veje samt i vores offentlige institutioner. Sammen med københavnerne i Sydhavnen har vi fokus på at bevare de grønne områder, biodiversitet og en bæredygtig fremtid for borgerne, hvor der er plads til alle.
For at bidrage til de bedste politiske beslutninger, arbejder vi aktivt med forskellige borgerinddragelsesmetoder og sætter lokale interessenter i stævne. Vi faciliterer forskellige aktiviteter med et politisk og engagerende sigte. Læs mere om Kgs. Enghave Lokaludvalg her: https://kongensenghavelokaludvalg.kk.dk/
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen skal senest besættes den 1. oktober 2023. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Der vil være noget aftenarbejde og en sjælden gang også weekendarbejde. Arbejdstiden er fleksibel med mulighed for afspadsering indenfor hvert kvartal. Hjemmearbejde efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Hertil kan der gives et tillæg for aftenarbejde.
Stillingen er organisatorisk placeret i Borgerrepræsentationens Sekretariat i Økonomiforvaltningen.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Anja Agnethe Kure på 2496 9826 i uge 27, 28 og 31 (enkelte dage undtaget).
Læs mere om rammerne for lokaludvalgene her: https://www.kk.dk/artikel/lokaludvalg
Læs mere om Københavns Kommune her: https://www.kk.dk/
Læs mere om Økonomiforvaltningen her: Økonomiforvaltningen | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Søg via linket senest søndag den 6. august 2023
Samtaler forventes afholdt i uge 33.
Om Økonomiforvaltningen
Som ansat i et lokaludvalgssekretariat er du ansat i Økonomiforvaltningen, som er én ud af i alt syv forvaltninger. Økonomiforvaltningen varetager de overordnede og koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, økonomisystem, personale, fysisk planlægning, informationsvirksomhed og den generelle udvikling i øvrigt. Endvidere varetager Økonomiforvaltningen sekretariatsbetjening af Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og overborgmesteren. Læs mere om Københavns Kommune på www.kk.dk.
Om Københavns Lokaludvalg
Der er 12 lokaludvalg i Københavns Kommune. De består af frivillige fra det lokale foreningsliv og de politiske partier i Borgerrepræsentationen. Lokaludvalgene står for den lokale københavnerdialog i samarbejde med kommunens forvaltninger og understøtter dialogen mellem københavnere i bydelen og Borgerrepræsentationen. Lokaludvalgene samarbejder med netværk indenfor f.eks. boligorganisationer, foreninger, erhvervsliv, skoler og institutioner og støtter dannelse af nye netværk i bydelene. Derudover varetager lokaludvalgene den lokale miljøopgave. Hvert lokaludvalg råder over en pulje til lokale aktiviteter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192821&DepartmentId=19586&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856209