Pædagogmedhjælper til familiestuer i Paletten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mange års erfaring som pædagogmedhjælper, eller har du lyst til at prøve pædagogfaget?
For os i Paletten er det vigtigste, at du har lyst til at arbejde med børns trivsel, leg og sprogudvikling.

Hvem er vi?
Paletten er en integreret institution med 80 børn fordelt på fem grupper. Alle grupper har børn fra 0-6 år. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at arbejde med både vuggestue- og børnehavebørn.

Vi er en personalegruppe, hvor faglig udvikling er nøgleordet, og hvor flere har været mange år i huset. Vi vægter trivsel, og vi scorede i trivselsundersøgelsen 2023 en gennemsnitsscore på 6 ud af 7.

Vi ved, at det er vigtigt for din arbejdsglæde, at du bliver lært op i arbejdsgange, i rammen og at du kender vores forventninger til dit arbejde. Derfor vil du i din første tid i Paletten følges med en medarbejder, som vejleder og sparrer med dig.

Din hverdag hos os
I Paletten tager vi børnenes leg alvorligt, derfor arbejder vi med vores positionering og deltagelse i legen, og her har husets fysiske indretning en understøttende faktor. Det gør vi for at højne børnenes trivsel, udvikling og læring.

I din hverdag hos os skal du arbejde med børn i små grupper, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for fordybelse, udvikling, læring og relationsdannelse.

I vores pædagogiske praksis fokuserer vi på børneperspektivet, og vi følger børnenes initiativer. Hos os tænker vi hverdagsrutiner som en pædagogisk del af hverdagen, og her er bl.a. det sproglige arbejde og legen naturlige dele af vores pædagogiske praksis. Vi arbejder med dynamiske læringsmiljøer, hvor alle elementer i løbet af dagen er en potentiel pædagogisk aktivitet. Læring og udvikling sker i vekslen mellem planlagte aktiviteter, hverdagsrutiner, børnenes leg og spontant opståede situationer.

Vores pædagogik er baseret på forskning og evidens, og her i 2022 arbejder vi med 'rum og læring' for at videreudvikle på børnenes læringsmiljøer. Har du lyst til at være med på denne rejse, så søg denne stilling.

Dine kolleger
I Paletten er vi 17 pædagogiske medarbejdere: 10 pædagoger, fire pædagogiske assistenter, en pædagogmedhjælper, en pædagogstuderende og en PAU-studerende, der alle brænder for børnene og pædagogik. Desuden har vi en køkkenmedarbejder, som søger for næringsrig mad til os. Personalegruppen består af medarbejdere i alle aldre, og vi glæder os til at tage imod dig.

Vi vægter faglighed og deltagelse højt og forventer derfor, at du

  • viser gåpåmod og stor arbejdsglæde – også når vi har travlt
  • tager medansvar for det gode arbejdsmiljø og den pædagogiske praksis
  • er mødestabil, fleksibel og fagligt nysgerrig
  • reflekterer over din egen og vores praksis – sammen med dine kolleger
  • skaber mulighed for meningsfyldte fællesskaber for alle børn
  • kan skelne det personlige fra det faglige
  • ønsker at være en del af et stærkt arbejdsfællesskab
Paletten er en del af Amager Klynge G. Klyngen består af otte enheder, som ligger i kvarteret omkring Holmbladsgade og Øresundsvej. I klyngen har vi særligt fokus på sprog, trivsel, leg, rum og læring samt arbejdsfællesskaber.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35-37 timer om ugen og med start den 7. august 2023. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst om Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anita Palsmar på 2170 6209.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest mandag den 3. juli 2023
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 26 og 27.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192759&DepartmentId=19615&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855827

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet