BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du pædagogisk baggrund og erfaring med borgere, der har en spiseforstyrrelse? Så har vi et spændende job i Søborg.
Om opgaven
Kvinden på 27 år er svært hæmmet af sin anoreksidiagnose og har behov for omsorg og støtte i forbindelse med indtagelse af næring. Hun er velfungerende i forhold til praktiske opgaver, hygiejne, kontakt til offentlige instanser mv.
Din opgave er at støtte kvinden i at følge diæten fra den ambulante afdeling i psykiatrien. Du skal sikre struktur i hverdagen, støtte i forbindelse med indkøb og madlavning samt støtte og guidning omkring spisesituationen.
Om dig
Vi søger dig, der er uddannet pædagog og har erfaring fra psykiatrien eller erfaring med borgere, der er i mistrivsel. Måske har du erfaring indenfor spiseforstyrrelser. Du synes, at relationsarbejdet er spændende, og du har indgående kendskab til målgruppens problematikker og behov. Du tilgår altid dit arbejde med mennesker med stor ansvarlighed og loyalitet.
Hvis du ikke er uddannet pædagog, men har relevant erfaring alligevel, hører vi også gerne fra dig.
Arbejdstider
21 timer i ugen
Mandag - fredag kl. 17:00 - 20:00
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.
Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/137010
Via e-mail: tes@duos.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853856