BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagogisk personale søges til socialpsykiatrisk døgninstitution i Emdrup.
Center for Socialpædagogik og Psykiatri søger engagerede medarbejdere med psykiatrisk og socialpædagogisk erfaring til døgninstitutionen Ungehuset. Her arbejder vi tværfagligt og helhedsorienteret med psykisk sårbare unge for at understøtte en ungdom i trivsel.
Vores ønsker til dig
Vi har høje ambitioner for Ungehuset og ønsker medarbejdere med stærk faglighed samt en positiv tilgang til løbende at udvikle vores faglige tilgange med børnene. Vi søger bredt og lægger vægt på, at du
- er uddannet pædagog eller har sundhedsfaglig/anden relevant baggrund – gerne med erfaring indenfor familiebehandling
- har erfaring med at arbejde med udsatte unge
- har erfaring med arbejde inden for det psykiatriske felt
- har kendskab til kognitiv adfærdsterapi, Low Arousal og mentalisering
- kan arbejde i dokumentationssystemer
- har kørekort og er indstillet på at køre bil i arbejdstiden
- har lyst til at bidrage til den løbende udvikling af institutionen
- er i stand til at arbejde metodisk og udviklingsorienteret
- er fleksibel og psykisk robust
De væsentligste opgaver
Ungehuset rummer 14 unge, som vi støtter i inklusion i almenfællesskaber, så de får chancen for at leve selvstændige og meningsfulde liv på lige vilkår med deres jævnaldrende. Det gør vi bl.a. gennem botræning, arbejdstræning, uddannelsesstøtte og ved at hjælpe den enkelte med at få skabt struktur og overblik over sin hverdag. Dine primære opgaver bliver at
- arbejde målrettet med de udfordringer, der ligger til grund for, at den unge er i et døgnbehandlingsregi
- støtte de unge i at kunne fungere mere selvstændigt og opnå større trivsel
- hjælpe de unge ud i positive fællesskaber og støtte deres skolegang
- arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kolleger
- deltage i status- og opfølgningsmøder med myndighed
- være kontaktpædagog for 1-2 af vores indskrevne unge
Vi tilbyder dig
- et meningsfuldt arbejde, der gør en forskel
- mulighed for løbende kurser, uddannelser og personlig udvikling
- ekstern supervision, behandlingsmæssig sparring med kolleger og intern psykolog
- en uhøjtidelig omgangstone
- en hverdag med afvekslende opgaver og tværfagligt samarbejde
- et udviklende arbejdsmiljø og fagligt stærkt arbejdsfællesskab med kolleger med stor drivkraft
- gode muligheder for at præge tilgangen til arbejdet
- høj faglighed og godt humør, også når dagen er foranderlig
Vi er en behandlingsinstitution for unge mellem 13-18+ år med svære psykosociale og psykiatriske vanskeligheder. Gældende for dem alle er, at deres udfordringer er komplekse, selvom de kognitivt befinder sig indenfor normalområdet. Målgruppen er unge, som
- lider af psykoser, skizofreni, bipolare lidelser, autismespektrumforstyrrelser samt personlighedsforstyrrelser
- har sidevanskeligheder (komorbiditet) som angst, depression, OCD, spiseforstyrrelse eller ADHD
- har adfærdsmæssige vanskeligheder, der kan vise sig ved selvskadende adfærd, selvmordstrusler eller selvmordsforsøg, affektlabilitet og et mindre brug af rusmidler (selvmedicinering). De unge kan også have udadreagerende adfærd
Vi er ca. 40 medarbejdere fordelt på fast personale, faste afløsere og vikarer. Personalegruppen består primært af pædagoger, men rummer også sundhedsfagligt personale, socialrådgiver og psykolog. Du kan læse mere på www.csp.kk.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter overenskomst og principperne i Ny Løn.
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer ugentligt, og du indgår i et vagtskema med dag- og aftenvagter samt weekendvagt hver anden weekend. Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 07.00-23.00.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt udvidede referencer, og du skal være indstillet på, at en personlighedstest vil indgå i den samlede vurdering af dig som ansøger.
Vi ønsker stillingerne besat fra den 1. oktober 2023.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os på hverdage mellem kl. 09.00-14.00. Frem til d. 14. juli træffes afdelingsleder Mette Barrit Kraft på 2169 7887. Derefter kan afdelingsleder Pernille Riel Munthe kontaktes på 2437 0577.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg via linket senest søndag den 13. august 2023
Vi forventer at afholde samtaler den 16. og 18. august 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193063&DepartmentId=22108&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862676