Pædagoger der har lyst til at gøre en positiv forskel for unge mennesker med autismesektrumforstyrrelser på Botilbuddet Rymarksvej

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Botilbuddet Rymarksvej er organiseret i ASPECT og er en del af Center for Selvstændig Bolig og Beskæftigelse (CSBB). ASPECT er en stor organisation med mange boenheder og med mange muligheder for den enkelte medarbejder. Vi består af fire midlertidige botræningstilbud og tre længerevarende botilbud samt netværkstilbuddet kulturhuset Pulsen.

Vi arbejder systematisk med neuropædagogik, Low Arousal og kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende praksis (KRAP).

Fordi vi sætter fagligheden højt, tilbyder vi dig et grundigt introduktionsprogram, hvor du vil blive undervist og oplært i alle de aspekter, arbejdet kræver. Noget der kendetegner os som botilbud og organisation er:

  • vi gør en forskel i unge sårbare menneskers liv
  • vi er sammen om at løse tingene
  • dilemmaer og udfordringer bringes op i teamet med inddragelse af ledelsen
Vores mål er, at vi gennem vores faglighed, evne til vidensdeling og sparring kan skabe en positiv forandring for vores borgere.

Vi tilbyder faglig supervision, personlig individuel supervision og supervision i teams, fordi vi anerkender, at det er en faktor i arbejdet, at vi skal kunne rumme og håndtere de problemstillinger og udfordringer, vi møder hos borgeren.

Om jobbet
Vores målgruppe er unge mennesker med et højt kognitivt niveau og med diagnoser indenfor autismespektrumforstyrrelse, Aspergers syndrom og komorbide lidelser som ADHD, OCD, bipolar lidelse, angst m.m.

Dine opgaver kommer bl.a. andet til at indebære støtte til at lære strategier til at mestre hverdagslivet og ikke mindst støtte til at indgå i sociale sammenhænge samt støtte til afklaring i jobcenterregi.

Det kan til tider være et udfordrende arbejde med mange dilemmaer og svære problemstillinger, og det er derfor også et spændende og alsidigt arbejde, hvor dagene ikke er ens.

Netop fordi vores borgere er meget selvstændige, er personlig pleje ikke en del af den socialfaglige opgave.

Vi tilbyder dig

  • en arbejdsplads med stor faglig udvikling, medansvar, engagement og høj arbejdsmoral
  • konkret og struktureret oplæring ift. opgaverne/borgerne, hvor vi har beskrivelser af tilgangen og et introduktionsforløb
  • en afvekslende og spændende hverdag, hvor vi brænder for at skabe resultater sammen med borgerne i relation til deres udvikling og med forståelse for deres udfordringer
  • gensidig fleksibilitet
For os er balancen mellem arbejdsliv og privatliv vigtig, da vi dermed får mere tilfredse medarbejdere. Det betyder, at du har en grundplan, som kan forsøges tilpasses, hvis du har særlige udfordringer med delebørn, transportafstand m.m. Og at dine kolleger dækker ind for dig løbende, når du har særlige behov, hvormed vi forventer, at du byder ind, når dine kolleger har behov. Hos os er det vigtigt at:

  • tage udgangspunkt i relationen til borgerne for at kunne støtte dem bedst i deres udvikling
  • have et højt fagligt miljø og arbejde målrettet med udviklingsplaner og metoder
  • tage ansvar for løsning af teamets og organisationens opgave
Om dig
Det er et krav, at du er uddannet pædagog og det kan være en fordel, at du har kendskab til specialområdet. Ellers er det vigtigste for os, at du trives i et miljø, hvor tillid er omdrejningspunktet for måden, vi udfører vores arbejde på. Du kommer derfor til at indgå i et team, hvor I selv planlægger jeres hverdag og tilrettelægger jeres arbejde omkring borgerne med inddragelse af nærmeste leder.

Hvis du kan se dig selv i nedenstående udsagn, er du typen vi søger tl ASPECT:

  • jeg ønsker at arbejde med at motivere borgerne til at bruge deres ressourcer psykisk, socialt og fysisk til at få en meningsfuld hverdag
  • jeg støtter borgerne i at skabe struktur og overblik over de daglige gøremål ift. egen bolig og uddannelse/beskæftigelse, samt fastholdelse og udvikling af deres sociale netværk
  • jeg kan arbejde selvstændigt og det at tage ansvar er en naturlig måde for mig at udføre mit arbejde på
  • jeg ved at dokumentation er vigtigt, ikke fordi det er et lovkrav, men fordi det er borgernes liv, vi dokumenterer
  • jeg trives i et miljø, hvor samarbejde er alfa omega og hvor vidensdeling, sparring og dialog er er naturlig måde for mig at løse mine opgaver på
  • jeg ser værdien i, at vi er et center, der altid ønsker at udvikle os, hvorfor vi prioriterer aktiviteter på tværs af centeret – både sociale såvel som faglige
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer ugentligt og til besættelse snarest muligt. Der er weekendarbejde hver tredje weekend og skiftevis i morgen- og aftenvagter i et rul. Ligeledes er der arbejde på helligdage. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Mere information
Yderligere oplysninger finder du her. For yderligere information om stillingerne kontakt faglig leder Mia Juncher-Olsen på 2057 1004.

Søg via linket senest søndag den 2. juli 2023
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192015&DepartmentId=20971&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835723

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet