BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Urtehavens Børnehave i den grønne oase De Gamles By midt på Nørrebro søger en pædagog til barselsvikariat pr. 21. august 2023 eller snarest derefter.
Urtehaven mangler dig, som vil bruge din faglighed til at være med til at skabe en spændende og udviklende hverdag for alle vores skønne Nørrebro-børn.
I Urtehaven har vi særligt fokus på udeliv, sprog og krop og bevægelse. Derfor leder vi efter dig, som kan se det spændende i at arbejde med dette i børnehøjde, med alt hvad det indebærer.
Vi arbejder med metodisk planlægning af læringsforløb ud fra Klynge NB C's styrkede Læreplan. Vi har fokus på optimering af indretning af vores læringsmiljø – ude som inde – for at skabe de bedste udviklingsbetingelser for alle børnene i Urtehaven. Du skal være med til at skabe strukturen i hverdagen, som giver overblik og plads til spontanitet.
Åbenhed, tillid og professionel uenighedskultur er nøgleordene i vores proces.
Du skal bidrage til et målrettet arbejde med læreplanstemaerne, og du skal have lyst til at arbejde med små børnegrupper og i teams på tværs af stuer, hvor alle børn er alles ansvar.
I vores daglige pædagogiske praksis har vi altid fokus på det enkelte barns udvikling og ressourcer.
Din profil
Du er uddannet pædagog – nyuddannet eller med erfaring. Du skal kunne tage ansvar for og planlægge pædagogiske aktiviteter.
Det er vigtigt, at du tør byde ind med nye idéer og sige din mening højt, at du er faglig velfunderet og har ambitioner for dit arbejde. Du bidrager og tager ansvar for Urtehavens faglige udvikling og du ser forældrepartnerskabet som en værdi.
Hvis du har særlige faglige interesser, så har vi fantastiske faciliteter, hvor du kan udfolde dem sammen med børnene. Vi har nogle rigtig skønne udearealer, og vi inddrager ofte naturen og byen i vores hverdag.
Vi kan tilbyde dig
Som medarbejder i Urtehaven bliver du en del af et godt arbejdsfællesskab, hvor vi vil hinanden og vores fælles arbejde med børnene. Vi lægger stor vægt på, at du får en rigtig god start hos os og føler dig hjemme i vores arbejdsfællesskab. Du vil derfor få en mentor, der vil hjælpe dig i din første tid i Urtehaven og sørge for at sætte dig ind i aftaler og rutiner.
Du bliver en del af en mangfoldig og dygtig personalegruppe, som består af både mænd og kvinde – med 17 uddannede pædagoger ud af 27 medarbejdere, hvor af du er den ene.
Du vil i Urtehaven opleve en rar stemning, smil på læben og plads til grin.
Om Urtehaven
Urtehaven er en integreret institution med to huse og en dejlig børneflok i alderen 0-6 år. Vi bor centralt på Nørrebro i De Gamles By, og vi har skønne udearealer at boltre os på og en legeplads med træer og planter, så vi kan inddrage naturen i hverdagen, få jord under neglene og tumle i græsset. Derudover trækker vi ofte i overtøjet og drager på tur mod Fælledparken, Søerne eller Assistens Kirkegården
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi udvidede referencer samt børne- og straffeattest.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer men vi er til at tale med og med start den 21. august 2023 eller snarest derefter.
Har vi vakt din interesse?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Caroline Sennek på 2127 2693 i uge 27-29 eller Claes Martinson på 2366 2606 i uge 30.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 6. august 2023
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler start uge 32/33.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193087&DepartmentId=20341&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862977