BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Genopslag
Paletten er en integreret institution med 80 børn fordelt på fem grupper. Alle grupper har børn fra 0-6 år. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at arbejde med både vuggestue- og børnehavebørn.
Personalegruppen er sammensat af erfarne og nyuddannede pædagoger og pædagogiske assistenter/medhjælpere, hvor faglig udvikling er nøgleordet. Vores medarbejdere trives, og vi scorede i trivselsundersøgelsen fra 2023 en gennemsnitsscore på 6 ud af 7. Vi ved, at det er vigtigt for din arbejdsglæde, at du bliver lært op i arbejdsgange, rammen og at du kender vores forventninger til dit arbejde. Derfor vil du i din første tid i Paletten følges med en medarbejder, som vejleder og sparrer med dig.
Hvem er du?
Du er en engageret og nærværende pædagog, som holder af det pædagogiske arbejde. Du er god til at lege og du ved, hvad et kvalitetsstærkt læringsmiljø indeholder. Du har lyst til at udvikle dig fagligt og du er ikke bange for at stille spørgsmål ved din egen eller dine kollegaers praksis. Du ser børnenes ressourcer og du forstår deres forskellige behov. Du ved, at du er en vigtig del af at få arbejdsfællesskabet til at lykkes.
Din hverdag i Paletten
I Paletten tager vi leg alvorligt. Vi arbejder med de voksnes deltagelse i leg, personalets positionering og husets fysiske indretning, hvor vi bruger principperne fra 'rum og læring' som en understøttende faktor. Det gør vi for at højne børnenes trivsel, udvikling og læring. I din hverdag hos os vil du arbejde med børn i små grupper, for at vi sammen skaber de bedste betingelser for fordybelse, udvikling, læring, relationsdannelse og inkluderende fællesskaber. I vores samarbejde er det vigtigt, at aftaler overholdes, så børnene tilbydes den samme høje kvalitet, uanset hvilken stue de går på. Derfor genbesøger vi jævnligt vores pædagogik og pædagogiskpraksis.
I Paletten mødes alle børn med positive forventninger, og vi ser på barnets intention og ikke handling. Vi fokuserer på børneperspektivet, og vi følger børnenes initiativer, da vi mener, at børn er aktive medskabere af deres egne læreprocesser. Vi ønsker et dynamisk læringsmiljø, hvor alle elementer i løbet af dagen er en potentiel pædagogisk aktivitet. Læring og udvikling sker i vekslen mellem planlagte aktiviteter, hverdagsrutiner, børnenes leg og spontant opståede situationer.
Paletten er en del af Amager Klynge G. Klyngen består af seks enheder som ligger i kvarteret omkring Holmbladsgade og Øresundsvej. I klyngen har vi særligt fokus på sprog, trivsel, leg, rum og læring samt arbejdsfællesskaber.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst om Ny Løn. Barselsvikariatet er på 35-37 timer om ugen og med start den 26. juni 2023 eller hurtigst muligt derefter – vi venter dog gerne på dig, hvis du er den rette. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anita Matic Palsmar på 2170 6209.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og vi forventer, at du har taget stilling til jobopslaget, og hvad du kan bringe til vores hus.
Søg via linket senest fredag den 16. juni 2023
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 24 og 25.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192494&DepartmentId=19615&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846743