Pædagog søges til skøn institution med glade børn og voksne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Glæden for vores arbejde vil vi gerne dele med dig.

Rosenhaven søger en uddannet pædagog pr 1/7-23 eller snarest derefter 37 timer pr. uge.

Rosenhaven er en velfungerende institution med 7 aldersintegreret familiestuer.

Hos os er vi vilde med begge aldersgrupper, og derfor vil vi elske, at modtage en ansøgning fra dig som gerne vil arbejde med aldersintegration hele dagen, og som ser værdien i arbejdet med både vuggestuebørn og børnehavebørn.

Glæden for vores arbejde vil vi gerne dele med dig, og udover skønne børn, god økonomi og god beliggenhed, tilbyder vi en arbejdsplads med et positivt og inkluderende arbejdsmiljø!

Hvis du er uddannet pædagog og ovenstående tiltaler dig kan du roligt læse videre.

Du søger stillingen hos os fordi du gerne vil være en aktiv del af et godt arbejdsfællesskab med plads til individuel og fælles udvikling. Personalegruppen er stolte af det vi tilbyder børnene i arbejdet med aldersintegration og familiestuer, og vi er sikre på at du kan bidrage positivt til vores fællesskab.

Vi arbejder med genkendelighed, struktur og trygge rammer for det enkelte barn, hvor arbejdet med familiestuer har en betydningsfuld og positiv værdi. Det ses i de børnefællesskaber der opstår på tværs af alder i børnegrupperne.

Som pædagog hos os vil du være medaktør i at udvikle barnet i et pædagogisk velfunderet fællesskab. Vores rummelighed og pædagogiske tilgang giver plads til udvikling af barnets kompetencer i barnets eget tempo, og vi har ikke travlt på barnets vegne.

Vi vægter en pædagogik der fokuserer på at styrke legekulturen, sikre dynamiske læringsmiljøer, og ikke mindst give både store og små børn mulighed for at udvikle deres sociale og personlige kompetencer.

Vi er ca. 28 medarbejdere og ca.122 glade børn i alderen 0-6 år fordelt på 7 stuer. Du kan trygt udfolde dine kompetencer og pædagogiske faglighed, uanset om du er nyuddannet eller har udviklet dig gennem mange års erfaring.

Du vil arbejde tæt med to andre kollegaer på din stue, med mulighed for sparring fra alle kollegaer, leder og souschef hvis du ikke har erfaring med aldersintegreret pædagogik. Vi har fokus på lavt sygefravær, et godt arbejdsmiljø- og fællesskab, fastansatte flyvermedhjælper, styr på økonomien, madordning samt gratis the/kaffe ad libitum. Derudover arbejder vi tværfagligt i arbejdet med selvhjulpenhed, sprogtilegnelse, den styrkede læreplan og små læringsgrupper.

Vores forældregruppe og forældrebestyrelse er aktive og anerkendende med ønsket om det bedste for personalet. Vi har stor forældretilfredshed og oplever, at de samme familier vender tilbage. Du vil blive mødt af en nærværende og tilgængelig ledelse der vægter personaletrivsel og fælles udvikling. Vi har et godt humør hvor der er plads til grin og fjolleri hos alle aldre i en travl og til tider udfordrende hverdag. Vores personalegruppe består af både nye og erfarne pædagoger og medhjælpere samt et ledelsesteam bestående af leder og souschef, og vi har en god fordeling af alder og køn.

Har arbejdet med aldersintegration gjort dig nysgerrig ser frem til at modtage en ansøgning fra dig hvis du er uddannet pædagog eller ved at være færdig på pædagogseminariet.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst

Ved ansættelse i Frederiksberg Kommune indhentes børne- og straffeattest ligesom, der indhentes referencer.

Samtaler afholdes løbende med ansøgningsfrist den 16. juni og ansættelse 1. juli 2023 eller snarest derefter.

For yderligere oplysninger kontakt da venligst leder Helle Norrid på 28982387 eller souschef Morten Daugberg på 28982388. Du kan også besøge vores Aula hjemmeside på frb-rosenhaven.aula.dk

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Hortensiavej 11, 1857 Frederiksberg C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://frederiksberg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=1bd7194b-f1c0-45e9-8b48-096015bef3f2

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847324

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet