Pædagog med interesse for natur og udeliv til børnehaven i Børnehuset i Svinget

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for arbejdet med børnehavebørn og for at være i bevægelse med børn og kollegaer? Kan du lide at skabe omsorg, trivsel og udvikling for børnehavebørn?

Børnehuset i Svinget er forankret i en natur- og udelivsprofil, hvilket betyder, at vi i det pædagogiske arbejde altid tænker naturen og udelivets muligheder ind.

Målet for vores pædagogiske arbejde er at udvikle læringsmiljøer, der skaber naturglæde, styrker børnenes motoriske færdigheder og øger børnenes kropsbevidsthed. I vores arbejde har vi fokus på at fremme fysisk, psykisk, social og kognitiv udvikling hos børnene.

Vi er pt. normeret til 48 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn

Lidt om dig
Du er uddannet pædagog, og du er indstillet på at arbejde i en pædagogisk natur- og udelivsinstitution.

Det er ikke et krav, at du er naturvejleder eller spejder, men det er et krav, at du har lyst til og er nysgerrig på at arbejde i en institution med fokus på natur og udeliv.

Du er lyttende, nærværende og tillidsfuld. Du er motiveret for at skabe trygge og stimulerende læringsmiljøer, der understøtter børnenes udvikling og trivsel. Du er opmærksom på børnenes behov og arbejder med en anerkendende tilgang. Du er engageret, ansvarlig og åben for sparring og udvikling af fælles og egen praksis.

Vi forventer, at alle løfter deres del af opgaven og støtter op om fælles beslutninger.

Du skal tage medansvar for børnene og ikke være bange for at fejle. Du skal være med til at tilrettelægge børnenes hverdag, så de mødes på deres intentioner på en anerkendende og nysgerrig måde.

Hvis bare du har gåpåmodet, så er vi klar til at byde dig velkommen i vores arbejdsfællesskab.

Lidt om os
Vi tilbyder et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø med fokus på feedback, en hverdag med fokus på pædagogisk kvalitet, anerkendelse, at være selvhjulpen, en hverdag, hvori de pædagogiske læreplaner indgår; vi tilbyder en arbejdsplads med et tæt arbejdsfællesskab, humor og utraditionelle indslag.

Vi har pt. til huse i pavilloner på Ejler Billes Allé, fem minutter fra Vest Amager station. Vi er en integreret institution, der pt. har tre børnehavegrupper og fire vuggestuegrupper.

Nye kollegaer får en introduktion og oplæring indenfor det pædagogiske arbejde og en generelt formaliseret god modtagelse. Ligeledes kan vi tilbyde en ledelse, som er lyttende og i dialog med medarbejdere, børn og forældre. En klynge, der har fokus på pædagogfaglig udvikling og er fælles om det gode børneliv. Vi er en del af Amager Klynge J.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 15. september 2023 – eller gerne før. Timetallet kan vi tale om, og vi venter gerne på den rette kollega.

Løn efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffteattester samt referencer.

Syntes du, at ovenstående lyder spændende, og ønsker du at besøge os, inden du søger, så ring og aftal tid til en rundvisning hos pædagogisk leder Per Lynge Küpper på 5144 6795.

Søg via linket senest tirsdag den 15. august 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193279&DepartmentId=22839&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874786

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet