Overlæge/afdelingslæge til Akutmodtagelsen Bispebjerg Frederiksberg Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at modtage, behandle og koordinere forløb for alle typer af akutte patienter og vil du være med til at videreudvikle det akut medicinske speciale på en stor akutafdeling midt i København?

Akutmodtagelsen (AKM) på Bispebjerg Frederiksberg Hospital (BFH) søger en overlæge/afdelingslæge, som har akut medicinske kompetencer. Det kan være du er akut mediciner, men du kan også være fra de intern/almen medicinske specialer.

Vi arbejder med de mest akutte patientforløb, men vi har også brug for en der har interesse i de mere intern/almen medicinske patientforløb hvor det tværsektorielle fokus er højt prioriteret.

Ansættelsen er fra 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Vil du, som speciallæge arbejde med

  • Modtagelse, behandling, koordinering og flow for alle typer af akutte patienter
  • Supervision og uddannelse af yngre læger
  • Akutte patienter i tæt samarbejde med alle de andre specialer på hospitalet og vores samarbejdspartnere udenfor hospitalet
  • Udvikling af det nye speciale i akut medicin
  • At finde nye innovative løsninger til de akutte patientforløb hen imod indflytning i det nye akuthus 2023.
  • At udvikle det tværsektorielle samarbejde – visitation af patientforløb – hjemmebehandling mm
  • Forskning i akutte patientforløb
så er en overlæge-/afdelingslægestilling i Akutmodtagelsen på BFH helt sikkert noget for dig.

Patienterne i Akutmodtagelsen er enten henvist til vurdering via egen læge, til akut ambulant vurdering via 1813 eller indbringes via 112 med ambulance. Vi arbejder også med subakutte patientforløb.

Du vil møde alle typer patienter, alle specialer og alle grader af sygdom, fra de letteste tilstande til traumekald eller medicinsk akutkald. Det forventes, at du kan være flowstyrer, supervisere yngre læger, og også at du selv tager aktivt del i patientbehandlingen. ​

Vi forventer, at du

  • Har solid klinisk erfaring indenfor det akutte område, måske er du allerede akutmediciner
  • Kan tage ansvar og beslutninger
  • Er en god kommunikator/samarbejder
  • Er indstillet på vagtarbejde
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Kan se ind i det samlede akutte patientforløb og kan samarbejde med alle aktører som er involveret både på og udenfor hospitalet.
Akutmodtagelsen er det naturlige bindeled mellem den præhospitale patientbehandling og de enkelte kliniske afdelinger på hospitalet. Vi lægger derfor stor vægt på, at du har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tværfagligt og er interesseret i at udvikle gode akutte patientforløb på tværs af afdelinger og sektorer. Samtidig skal du være god til at holde overblikket, styre flowet i en travl hverdag i samarbejde med de koordinerende sygeplejersker, supervisere og selvstændigt kunne behandle akutte patienter.

Arbejdstilrettelæggelse

Justeres løbende. På nuværende tidspunkt

  • Dagstjeneste
  • Weekendtjeneste ca. hver 4. uge fra kl. 8-18
  • Bagvagts funktion ca. 2-4 vagter pr. måned (kl. 17.30-08.30) efter individuel aftale
Efter kvalifikationer kan du få ansvar for funktioner.

Vi har for nuværende i alt ca. 38 læger ansat i AKM heraf på nuværende tidspunkt tolv introduktionslæger i Akutmedicin, tre hoveduddannelsesstillinger i Akutmedicin og seks læger i hoveduddannelsesforløb i almen blok. Du vil automatisk blive hovedvejleder ved en ansættelse. ​

Du bliver kollega med et dedikeret team af 14 andre speciallæger samt alle de yngre kollegaer. Speciallægestaben udvides løbende frem mod 2025, hvor Nyt Bispebjerg Hospital med det nye, store akuthus bliver taget i brug.

Hvis du ikke allerede har kurserne eller er akutmediciner, vil vi tilbyde muligheder for videreuddannelse indenfor akutmedicin og merit deriblandt kurser i form af fx ALS/ATLS, EMCC m.m.

Akutmodtagelsen
AKM, BFH består af 3 separate områder:

  • Akutmodtagelsens skade og modtageafsnit (AKM), Bispebjerg matriklen, hvor vi behandler ca. 88.000 patienter/år. Her modtages de mest akutte medicinske og kirurgiske patienter (33.000 pt/år), ortopædkirurgiske småskader (25.000) og patienter med almen medicinske lidelser i vagtperioden udenfor egen læges åbningstid (30.000 pt/år).
  • Akut Vurderingsafsnit (AVA) med 28 heldøgnssenge og 10 deldøgnssenge. ca. 12.000 patienter med akutte medicinske tilstande kan være indlagt op til 36 timer, hvor der fokuseres på hurtig diagnostik i et stærkt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
  • Akutklinik (Frederiksberg matriklen): Åbent 09.00 - 21.00. Ca. 35.000 patienter/år med småskader og almen medicinske lidelser.
Derudover

  • Flexklinik/Flex Almen Praksis Vores 4 socialsygeplejersker, tværsektorielle samarbejdskoordinator (socialrådgiver, ), 2 overlæger, 1 socialoverlæge og 2 kliniske sygeplejersker varetager flexforløb for socialt udsatte borgere.
  • Forskningsafsnit Bred akutmedicinsk forskning med 1 Seniorforsker, 2 ph.d.-studerende og forskningsårsstuderende.
Vores fokusområder ​

  • Akutmodtagelsen (det akutte medicinske speciale) som den centrale aktør for akutte patientforløb
  • At skabe resultater i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor faglig kvalitet er i fokus
  • At sikre at alle bidrager til det samarbejdende og nærværende hospital
  • At minimere administrative arbejdsgange, så fokus er på patienten og fagligheden
  • At skabe sammenhæng og fællesskab på tværs af afdelinger og primærsektor til patientens bedste
Vi ser derfor frem til, at du udover klinisk arbejde kan bidrage til at udvikle vores øvrige fokusområder. Dit arbejdsområde vil blive individuelt tilrettelagt efter dine kompetencer.

Ansøgere med dokumenteret erfaring fra akutarbejde: Akutmodtagelse/FAM eller lignende vil blive foretrukket, hvis de øvrige kvalifikationer er til stede.

Ansættelsesvilkår

​Ansættelsen sker i henhold til den indgåede overenskomst for overlæger mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger/ Danske Regioner og yngre læger. ​

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til Jens Rasmussen, cheflæge for Akutmodtagelsen på tlf. 26 19 88 01 eller via mail: akutmodtagelsen.bispebjerghospital@regionh.dk

Ansøgningsfrist ​

Send din motiverede ansøgning med de syv lægeroller samt CV senest d. 23. august 2023 kl. 8.00.

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 24. august 2023.

Forbehold for at kan afholdes løbende samtaler.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250889&DepartmentId=18516&MediaId=4714&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884362

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet