BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tid til et brancheskifte?
Overvejer du en ny karriere?
Og ser du dig selv i et meningsfyldt job, hvor du dagligt gør en forskel for mange mennesker?
Så er du måske vores nye kollega i en oplæringsstilling på et af vores plejehjem eller i hjemmeplejen. Vores oplæringsstillingen gør dig klar til at tage en SOSU-uddannelse, og bagefter står vi klar til at ansætte dig.
Vi søger dig, der er motiveret for arbejdet med ældre borgere og har lyst til at give dem en god og værdig hverdag. Du behøver ikke vide, hvordan man giver en borger støttestrømper på eller vide, hvordan man brygger en kop kaffe. Bare du allerede nu kan sige 'ja' til disse udsagn:
- Jeg kan starte i en oplæringsstilling den 1. oktober 2023.
- Jeg kan arbejde 37 timer om ugen (mandag-fredag).
- Jeg er imødekommende, mødestabil og serviceminded.
- Jeg har en positiv indstilling til ældre og arbejdet med ældre mennesker.
- Jeg taler dansk, er minimum 25 år gammel og opfylder adgangskravene til social- og sundhedsuddannelserne, dvs. har bestået dansk og matematik på 9. klasseniveau eller tilsvarende.
I dine fire måneders oplæringsforløb klæder vi dig bedst muligt på til at kunne gennemføre en SOSU-uddannelse. Det gør vi blandt andet ved, at du:
- deltager på et grundlæggende introduktionskursus i omsorgs- og plejeopgaver
- arbejder med konkrete læringsmål sammen med din arbejdsplads og mentor
- deltager i coachende mentorforløb – individuelt og sammen med de øvrige oplæringskandidater
- løbende besøger SOSU-skolen, så du også oplever studiemiljøet helt tæt på, inden du starter på en SOSU-uddannelse
Vi tager udgangspunkt i dine erfaringer og kvalifikationer, og mens du bliver lært op, er der altid nogen at spørge til råds. I oplæringsforløbet bliver du tilknyttet enten ét plejehjem eller én hjemmepleje og indgår i vagtplanen sammen med dine øvrige kolleger. Du arbejder i dagvagt mandag til fredag og skal derfor ikke tænke aften-, weekend- eller natarbejde ind i din hverdag.
Du bliver ansat på fuld tid og får en månedsløn, som svarer til en voksenelevløn (ca. 23.000 kr. eksklusive pension) i hele forløbet, dvs. fra oplæringsstillingens start til du er færdiguddannet.
Du kan se frem til
Du kan se frem til et arbejde med mening, hvor din indsats bliver værdsat hver dag. I 2021-2023 er 106 blevet ansat i en oplæringsstilling hos os. Langt størstedelen af dem er nu i fuld gang med at uddanne sig til deres nye drømmejob som enten social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. Og vi glæder os til at tage imod dem her i Københavns Kommune, når de er færdiguddannede.
Og det er aldrig for sent at skifte branche. Det understreger blandt andre vores tidligere oplæringskandidat, 52-årige Frank Jensen, som efter omtrent 30 år i restaurationsbranchen havde fået smag for et brancheskift: 'For mig var det en rigtig god mulighed at få nogle måneder til at snuse til jobbet for at se, om det var det, jeg ville. Og det er absolut ingen hæmsko at have noget livserfaring med sig. Ældre mennesker har et langt liv bag sig, og der kan jeg nok møde dem mere i øjenhøjde, end en på 18 år kan. Det har været rigtig givende for mig at opleve den positive respons, jeg får fra de borgere, jeg arbejder med. De spørger efter mig, når jeg ikke er der. Og det, der tiltaler mig, er, at man kan komme mange forskellige steder hen inden for dette felt – ikke blot ældreplejen, men også hospitaler eller psykiatrien. Man skal bare finde sin hylde'.
Det bakkes op af en af vores gruppeledere i hjemmeplejen, Mette Graakjær, som har været med til at rekruttere og ansætte flere kandidater til vores oplæringsstillinger: 'Det er mennesker, som virkelig vil det her, fordi de har besluttet at skifte branche. Jeg har haft en grafiker, et postbud og en kunsthistoriker ansat, og de har hver især kunnet bidrage med kompetencer fra deres baggrund. De er inspirerede til at gøre en forskel, de er dedikerede og engagerede og har stor lyst til at lære. Forløbet har været en fornøjelse, og jeg har ansat dem alle tre som weekendvagter, mens de går på deres uddannelse. Jeg håber, de kommer tilbage, når de er færdige, for de bliver rigtig gode'.
Hvad kræver det af dig – og hvordan søger du?
Vigtigst af alt forventer vi, at du er motiveret for at arbejde med mennesker, og at du forstår at kommunikere klart og empatisk med de ældre borgere, kollegaer og andre relevante samarbejdspartnere.
For at komme i betragtning skal du:
- være indstillet på at starte på grundforløbet til social- og sundhedsuddannelserne i starten af februar 2024
- være fyldt 25 år
- opfylde adgangskravene til social- og sundhedsuddannelserne, dvs. du skal have bestået dansk og matematik på 9. klasseniveau eller tilsvarende.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har omkring 10.000 ansatte, og forvaltningen står for 10 procent af al ældrepleje i Danmark.
Vores ambitioner er store: Vi vil være foregangskommune på sundheds- og ældreområdet. Som medarbejder hos os har du mulighed for gennem dit arbejde at gøre en forskel for københavnerne. Du bliver del af en forvaltning, der sætter fagligheden højt og er frontløber på en række områder. Vi fokuserer på udvikling og nytænkning via fx. velfærdsteknologi.
Vi ved, at medarbejdernes faglighed og trivsel er vigtige for, om vi i sidste ende skaber gode tilbud og omsorg for borgerne. Derfor satser vi på arbejdsglæde og kompetenceudvikling. Vores størrelse giver gode betingelser for personlig og faglig udvikling. Derudover har vi fleksibel arbejdstid, ret til fuldtid og en masse spændende medarbejderfordele.
Kort om SOSU-assistentuddannelsen
Som social- og sundhedsassistent er du med til at sikre, at borgerne får det bedste forløb i mødet med sundhedsvæsenet – hele vejen igennem. Du bliver en nøgleperson der kan motivere, koordinere og udføre opgaver inden for pleje og rehabilitering. På uddannelsen får du bl.a. viden om grundlæggende pleje, praktisk hjælp, sygeplejefaglige opgaver, medicinhåndtering, dokumentation og formidling.
SOSU-assistent-uddannelsen består af Grundforløb 2, som varer 20 uger og derefter et hovedforløb på to år, ni måneder og trre uger. Skoleperioderne på denne uddannelse er lidt under halvdelen af den samlede varighed. Den øvrige tid er du i oplæring (praktik) på en enhed.
Kort om SOSU-hjælperuddannelsen
Som social- og sundhedshjælper bistår du borgeren med omsorg, pleje og praktisk hjælp. Der er fokus på at støtte og motivere borgeren til at hjælpe sig selv mest muligt og skabe struktur i hverdagen. På uddannelsen lærer du om den grundlæggende pleje, den praktiske hjælp samt dokumentation.
Social- og sundhedshjælperuddannelsen består af Grundforløb 2 på 20 uger og et hovedforløb på et år og to måneder. Du er på skolen ca. en trededel af den samlede varighed, den øvrige tid er du i oplæring (praktik) på en enhed.
Du kan læse mere om begge uddannelser på www.SOSUh.dk.
Ansættelse er fra den 1. oktober 2023 og uddannelsesstart på SOSU-H er i februar 2024. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsesproceduren.
Praktisk information
Hvis du finder muligheden for en oplæringsstilling interessant og gerne vil høre mere om oplæringsstillingerne, kan du tilmelde dig til et af vores onlineinformationsmøder her.
Du er meget også velkommen til at kontakte organisationskonsulent Christian Lund Munksgaard på 5161 9727 (dog ikke i perioden den 17. juli til den 8. august).
Sammen med din korte, motiverede ansøgning beder vi dig vedlægge CV og dokumentation for evt. uddannelse.
Søg via linket senest søndag den 13. august 2023.
Vi forventer at holde samtaler i uge 34 (21.-25. august), hvor du også vil høre mere om arbejdet på plejehjem/hjemmepleje, og på hvilke(n) plejehjem/hjemmepleje, du har mulighed for at blive ansat.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192861&DepartmentId=20712&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856860