Nye lærere til specialklasserækken Kirsebærhuset på Harrestrup Å Skole & Fritid

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde i tværfaglige teams om at styrke vores elevers faglige og sociale trivsel og vil du være en del af en større skole, hvor vi er fælles om at være forskellige? Så er Kirsebærhuset stedet for dig.

Da nogle af vores lærere har valgt at søge nye udfordringer, mangler vi tre lærere.

Vi er optagede af arbejdsfællesskabet
Vi arbejder sammen om at skabe de bedste læringsmiljøer for vores elever.

I specialklasserækken Kirsebærhuset vægter vi den fælles, samt den individuelt tilrettelagte specialundervisning. Vi sætter konkrete mål for eleverne og har et tæt og gensidig respektfuldt forældresamarbejde.

Vi arbejder tæt sammen i teams omkring eleverne ud fra en TEACCH-inspireret tilgang med tydelig visuel guidning.

Om os
Harrestrup Å Skole & Fritid (HSF) kommer til at bestå af 3 matrikler; Matriklen ved Lykkebovej og matriklen ved Kirsebærhaven samt den nye skole ved Torveporten, som på sigt bliver udskolingsafdeling. Afdelingerne udgør én ny samlet skole med fælles skoledistrikt. Den nye skole ved Torveporten forventes at stå færdig i 2027.

Harrestrup Å Skole & Fritid er en folkeskole med bred lokal opbakning. Vi har ca. 1000 elever og 150 lærere og pædagoger samt en engageret forældregruppe og glade børn fra forskellige miljøer. Vi har et tæt og stærkt samarbejde med institutioner og klub.

Det forventer vi af dig
I Kirsebærhuset lægger vi vægt på, at du er vedholdende, kan skabe trygge rammer og arbejde med visualisering, tydelighed og fast struktur. Vi forventer, at du har forståelse for arbejdet med børn diagnosticeret indenfor ADHD og autismespektret. Skolen har et højt ambitionsniveau og forventer, at du løser dine opgaver med kvalitet, så skolen fremstår imødekommende og professionel.

Du er nysgerrig og åben for sparring og udvikling af fælles og egen praksis i samarbejde med dine lærer- og pædagogkollegaer, ligesom det er vigtigt, at du er optaget af at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper, matrikler og med forældre.

Hvad kan vi tilbyde?
Du får en spændende fuldtidsstilling på en stor skole, hvor vi som specialklasserække byder ind på kerneopgaven med vores særlige kompetencer. Du får lov til at være i et hus med dygtige kollegaer og med gode udviklingsmuligheder inden for specialområdet, fordi vi sammen arbejder på at udvikle den bedste skole for eleverne. Vi prioriterer, at den samlede medarbejdergruppe deltager i kompetenceudviklingsforløb.

Som lærer i Kirsebærhuset får du chancen for at arbejde sammen med både lærere og pædagoger i faste teams.

Vi sigter efter, at I altid er mindst to voksne til stede i klassen, ligesom vi tilrettelægger arbejdet, så alle lærere i Kirsebærhuset har 22 lektioner. I resten af tilstedeværelsestiden vægter vi den fælles forberedelse.

Kirsebærhuset er normeret til 64 elever fordelt i 8 klasser. Du bliver en del af et team bestående af 3 lærere og 1-2 pædagoger.

Vi søger dig, der

  • er læreruddannet og kan undervise i matematik, dansk, engelsk, naturfagene, idræt, musik, tysk eller fransk
  • kan strukturere dagligdagen og være vedholdende
  • kan lide det tværfaglige samarbejde
  • kan sætte konkrete mål sammen med eleverne
  • er god til at formulere dig på skrift
  • ved, at alle gør det rigtige, hvis de kan
Løn- og ansættelsesforhold
Vi har 3 ledige fuldtidsstillinger i Kirsebærhuset med start den 1. august 2023.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

For spørgsmål til stillingen kontakt afdelingsleder Dorthe Løgstrup på 2942 0259 eller KKFO-leder Thomas Andersen på 6089 4829.

Vedlæg bevis for lærereksamen, samt CV med referencer fra tidligere beskæftigelse sammen med din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 18. juni 2023
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.

På Harrestrup Å Skole & Fritid er vi fælles om at være forskellige!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192283&DepartmentId=23019&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842213

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet