BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger instruktører til tilbuddet Træning for Tigerhelte, som er Nørrebro Uniteds tilbud til de mindste (2-5 år). Vi udvider til flere af Nørrebros almene boligområder og søger derfor flere instruktører til at facilitere forløbene.
Stillingen er timelønnet og antallet af timer kan variere afhængig af ønsker og behov. Timeantallet er 2 - 10 timer om ugen. Der gives løn efter gældende overenskomst med 3F København.
Som instruktør skal du:
- Kunne arbejde enten eftermiddage (kl. 15-18) eller weekender
- Sætte pædagogik, rummelighed og leg i højsædet
- Kunne se dig selv i vores tilbud, der har til formål at lære børn og deres forældre, hvordan man indgår i et positivt fællesskab omkring boldleg, motoriske øvelser og fortælling
- Være interesseret i at skabe trygge rammer for udvikling og for relationen mellem barn og forælder
- Deltage i oplæring i konceptet
Trænererfaring er ikke et krav; har du pædagogisk eller idrætsfaglig baggrund - eller blot interesse i det sociale aspekt af idrætsfællesskaber, så kontakt os!
Om Træning for Tigerhelte
Træning for Tigerhelte tager udgangspunkt i historiefortælling. Fortællingerne sætter scenen for børnenes opmærksomhed og kobles sammen med en række lege samt motorik- og boldøvelser. Hele træningen faciliteres af en instruktør, der instruerer forældre og børn i de forskellige elementer. Til Træning for Tigerhelte kan deltagerne f.eks. møde baggårdskatten Jax i den gamle Jungleby, kaninerne i den uendelige skov eller gorillaen Toni i ruinbyen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nørrebro United, Husumgade, 2200 København N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: simone@nbunited.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874980