BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lille selvejende skovbørnehave med god normering søger naturglad pædagog til barselsvikariat.
S/I Nørrebro/Bispebjerg klynge 4
Skovhytten søger en uddannet pædagog, gerne nyuddannet, til barselsvikariat i en tidsbegrænset stilling 37 timer om ugen hurtigst muligt og frem til d. 21. Januar 2024 med forventet mulighed for forlængelse.
Vi er en populær børnehave med plads til 30 børn i alderen fra 3 til 6 år, og er beliggende i en dejlig gammel skovridderbolig med en kæmpe naturgrund/legeplads ret op til skov, mose, å og sø.
Vi er en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, hvilket også er meget synligt i trivselsvurderingen og institutionens APV.
Personalegruppen består af fire uddannede pædagoger, en medhjælper der er i gang med uddannelsen til pædagog, og en pædagogstuderende samt et fast stabilt vikarkorps.
Vi har egen bus og chauffør, der hver dag bringer os frem og tilbage imellem opsamlingen på Tuborgvej 185 og Skovhytten i Uggeløse skov.
Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag: "omsorg, nærvær samt viljen til at skabe udfordringer og små sikre succeser"; men giver samtidig plads til mangfoldighed og forskellige tilgange til at løse opgaven.
Vi møder børn og forældre med et ressourceorienteret syn, hvor vi har blik for positive intentioner og hvad der lykkes.
Vi forventer, at du:
- Er omsorgsfuld, rummelig, lydhør og har noget på hjertet
- Kan formidle din interesse for naturen og kan lide at være ude i al slags vejr uanset årstid
- Bidrager aktivt til et godt humørfyldt arbejdsfællesskab
- Er legende, igangsættende, undersøgende og iderig sammen med børn og kolleger
Vi tilbyder:
- Gode kolleger og ligeværdige arbejdsforhold
- Glade børn og godt forældresamarbejde
- Fantastiske fysiske rammer
- Mulighed for faglig opkvalificering
- Tillidsbaseret og nærværende ledelse
Er du nysgerrig efter at høre mere?
Det er vi glade for! Alle, der overvejer at søge stillingen, er meget velkomne til at kontakte Skovhyttens afdelingsleder Niels Oxenvad alle hverdage imellem kl. 10.00 og kl. 14.00 på tlf. 26 70 77 79 hvis du har spørgsmål, eller ønsker at besøge os.
Du kan også læser mere om os på hjemmesiden: https://nbs4.dk/boernehaver/velkommen-til-skovboernehaven-tk/
Yderligere information:
Motiveret ansøgning sendes pr. E-mail til: hz7b@kk.dk, mærket "Ansøgning barselsvikar". Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eksamensbeviser.
Ansøgningsfristen er Tirsdag 13. Juni 2023 og der afholdes ansættelsessamtaler løbende.
Tiltrædelse 1. juni eller snarest muligt derefter, da vi mangler dig.
Arbejdstiden planlægges som årsnorm med aflønning efter BUPL overenskomst.
Mødeskemaet tilrettelægges med 4 ugentlige arbejdsdage samt en ugentlig tjenestefri dag, der kan ligge på skiftende ugedage.
Åbningstiden er fra kl. 07.00 til kl. 17.00 alle ugens fem hverdage.
Der vil før en ansættelse blive indhentet børne- og straffeattest samt op til to referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Der er fælles sommerferiepasning i klyngen i ugerne 28, 29 og 30, hvor hovedparten af medarbejderne afvikler planlagt hovedferie, og såfremt du har planlagt ferie, må du gerne skrive det i ansøgningen.
Skovhytten betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, seksualitet, alder, etnisk baggrund eller religion til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
S/I Nørrebro/Bispebjerg klynge 4, Tuborgvej, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: hz7b@kk.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838148