Ledig stilling som Tekniker til vedligeholdelse af produktionsfaciliteter hos Textilia i Skovlunde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en dedikeret tekniker med komptencer og interesse for vedligeholdelse? Vil du være med til at sikre, at produktionsfaciliteter kører problemfrit? Så læs videre, og opdag din næste karrieremulighed!

På vegne af vores kunde Textilia, søger vi en tekniker, der vil være med til at vedligeholde, drifte og servicere deres maskinpark og produktionsfaciliteter i Skovlunde.

om virksomheden

Textilia, som tidligere hed De Forende Dampvaskerier(DFD), har i mere end 60 år drevet en cirkulær forretningsmodel inden for vask og udlejning af tekstiler, måtter og hygiejneservice. De er en af Nordens største servicevirksomheder med ca. 40 lokationer i Skandinavien, 2500 fuldtidsansatte og en samlet omsætning på 2,3 mia. danske kroner.
I deres industrivaskeri i Skovlunde er der mere end 100 ansatte, og her håndteres der 30 tons tøj om dagen og leveres tekstiler til nogle af landets største hospitaler.

om stillingen

Det er teknisk afdelings vigtigste opgave at sikre et stabilt og effektivt produktionsapparat, hvor du som tekniker vil indgå i et team af 5 teknikere inklusive dig. I samarbejde med dine kolleger vil I spille en central rolle i at sikre en optimal drift ved at vedligeholde, reparere og servicere produktionsfaciliteterne.

Arbejdsopgaverne inkluderer, men er ikke begrænset til:
• Foretage service på maskiner – både ældre og nyere
• Foretage akutte reparationer selvstændigt
• Samarbejde med interne og eksterne fageksperter
• Deltage i installationen af produktionsanlæg

om dig

Vi ser gerne, at du har en baggrund indenfor det mekaniske områder. Det kan være som automekaniker, smed, lastvognsmekaniker eller tilsvarende. Derudover ser vi gerne, at du har interesse i og lyst til at udvide dine tekniske kompetencer og viden, så du kan give en hånd med på andre områder under pressede situationer.

Derfor forventer vi, at du:
• Har en passion for dit erhverv og er ivrig efter at sætte din faglighed i spil
• Har erfaring med at arbejde med mekanik,
• Er systematisk og struktureret
• Er pragmatiker frem for perfektionist
• Er hurtig til at danne dig et overblik og prioritere i opgaverne
• Er respektfuld, tolerant og rummelig
• Kan arbejde både selvstændigt og i teams
• Er fleksibel og interesseret i at lære nyt i en travl hverdag
• Er mødestabil og indstillet på aften- og periodevis weekendarbejde ved ferie og fravær

hvad tilbyder textilia

En selvstændig og afvekslende hverdag i en uhøjtidelig virksomhed, hvor der ikke er langt fra den gode idé til implementering. Som tekniker hos Textilia får du muligheden for at blive en del af en arbejdsplads, hvor psykologisk tryghed og det gode kollegaskab vægtes højt, og hvor der vises tillid og støtte til at udfolde dine evner.
Arbejdsstedet er i Skovlunde, og din arbejdstid vil være skiftevis på dag og aftenhold. De er meget fleksible i at finde en ordning der fungerer for dig, hvilket betyder at du selv kan være med til at bestemme dit rul og dine mødetider på eftermiddag/aftenholdet.

rekrutteringsprocessen

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale, hvorfor du anbefales at ansøge snarest.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne Marie Staghøj på tlf 61959231

Der afholdes ferie fra d. 2/8-11/8 og vi kan derfor ikke kontaktes i den pågældende periode. 

om randstad

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.900 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

RANDSTAD A/S, Bredskifte Allé, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088306

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet