Konsulent til HR-dataanalyse, ledelsesrapportering og formidling i Københavns Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lysten og kompetencerne til at udarbejde databaserede analyser, undersøgelser og ledelsesinformation indenfor HR-området på en af landets største arbejdspladser? Og kan du jonglere med store datasæt, bruge HR-datasystemer og kondensere data i præcise konklusioner og i et letforståelige sprog?

Så er du måske vores nye kollega i Koncern HR!

HR-data og -analyser er et centralt element for Koncern HR, når der udarbejdes handlingsorienterede beslutningsoplæg om udvikling af arbejdspladserne for de ca. 45.000 ansatte i Københavns Kommune. Vi anvender data i forståelsen af bl.a. medarbejdernes adfærd og behov, så vi kan udvikle organisationen og forbedre servicen overfor borgerne. Du skal bistå i dette vigtige arbejde – og måske bringe det til et nyt niveau.

Om Koncern HR i Økonomiforvaltningen
Koncern HR er HR-funktion for de fem enheder i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning. Vi varetager opgaver inden for ledelses- og organisationsudvikling, arbejdsmiljø, sygefravær, ligestilling, støttet beskæftigelse, personalepolitikker og MED-sekretariatsbetjening. Derudover er vi ansvarlige for en række HR-opgaver, der dækker hele Københavns Kommune, fx trivselsundersøgelser, seniorindsats, psykologisk krisehjælp, fælles lederprogram, ligestilling mv.

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med ca. 20 kolleger i Koncern HR, som alle brænder for HR-opgaven og har et stort fagligt og socialt engagement.

Om stillingen
Du får et bredt spænd af både drifts- og udviklingsopgaver indenfor flg. områder:

  • Løbende afrapportering og ledelsesinformation – fx Måneds HR-LIS til de fem direktioner i Økonomiforvaltningen, KPI-nøgletal og årsrapportering om bl.a. sygefravær til HovedMED og Økonomiudvalget.
  • Dataanalyser og undersøgelser - fx den årlige personalepolitiske redegørelse, særanalyser af rekruttering og fastholdelse, analyser af trivselsdata og sparring ift. kollegers opbygning af brugerundersøgelser.
  • Input til udvikling af værktøjer til lederne - fx et BI-cockpit, hvor lederne kan følge HR-nøgletal for sygefravær, ferie, personaleomsætning osv.
  • Beregninger, modellering, metodeudvikling og effektvurdering - fx input til businesscases, budgetforslag og effektiviseringsforslag.
Fælles for dine opgaver er, at de udover selve databearbejdelsen og analysen, også indeholder formidling, fx i form af indstillinger og beslutningsoplæg til forvaltningens direktioner og MED-udvalg. Dette i tæt samarbejde med dine kolleger i Koncern HR og med ledere og medarbejdere på tværs af Økonomiforvaltningen.

Vi forventer, at du

  • har en relevant kandidatuddannelse.
  • er analytisk stærk og har faglig og praktisk erfaring med HR-data og -analyse. Du skal være superbruger i Excel og have erfaring med at trække og bearbejde data fra HR-systemer, som fx KMD-Opus Løn og Lokale Løndata. Et vist kendskab til BI-systemer som fx Power BI eller Tableau vil være en fordel. Desuden skal du have et vist kendskab til forskellige statistikprogrammer som fx SPSS.
  • kan omsætte data og analyser til brug for både ledere og medarbejdere. Du skal kunne formidle på skrift i form af indstillinger og beslutningsoplæg og mundtligt ved mødefremlæggelser.
  • har en god og forretningsmæssig forståelse.
  • er løsningsorienteret og indgår konstruktivt i relationer og i samarbejde med mange interessenter.
Vi tilbyder
Du får en interessant og udfordrende hverdag, og du får mulighed for at bidrage til politiske HR-dagsordener, der fx behandles i samarbejdsudvalg, direktioner eller Borgerrepræsentationen.

Du vil naturligt få et fagligt netværk både internt i kontoret, i Økonomiforvaltningen og på tværs af forvaltningerne. En af de nærmeste samarbejdspartnere er kontoret Master- og Forretningsdata, som bl.a. er ansvarlige for flere af de HR- og ledelsesinformationssystemer, som du vil skulle trække data fra. Koncern HR bestiller også ofte datasæt hos dette kontor.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Ansættelse vil ske som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af dine kvalifikationer. Forventet tiltrædelse den 1. oktober 2023.

Mere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anne Mette Green Lauridsen på 3089 3793.

Søg via linket senest mandag den 21. august 2023
Vi forventer at gennemføre 1. og 2. samtaler hhv. den 24. og 28. august.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193845&DepartmentId=22360&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886472

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet