BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for uddannelse? Og ser du værdien i at vejlede unge og vores samarbejdspartnere om uddannelsesvalg?
På NEXT er vi drevet af troen på, at alle kan få en uddannelse – og vi ser det som vores fornemste opgave at oplyse om mulighederne og pirre nysgerrigheden hos de uddannelsessøgende, så de kan finde det rette match. Uddannelsesrådgivningen er en vigtig spiller i det arbejde, og her søger vi fra d. 1. august en uddannelseskonsulent, som vil arbejde med at præsentere vores mange uddannelser.
Hvem er vi?
Du bliver del af et engageret team på fire konsulenter og en juniorkonsulent i Uddannelsesrådgivningen, som er en del af Kommunikation og Elevrekruttering, hvor vi arbejder med at afklare og rekruttere til NEXTs uddannelser. Vi har en uformel tone, og vi kan tilbyde en arbejdsplads med stor fleksibilitet i forhold til, hvordan vi tilrettelægger arbejdsdagen og opgaveløsningen. Vi står midt i en omstilling efter en organisationsændring og er derfor i gang med at kigge opgaver og vores profiler igennem med friske øjne, og du får derfor rig mulighed for at påvirke arbejdsopgaver, og hvordan vi fremover skal arbejde.
Uddannelsesrådgivningen har til opgave at vejlede og servicere uddannelsessøgende og samarbejdspartnere i forhold til vores mange erhvervs- og eux-uddannelser samt til gymnasier og 10. klasse.
Vi har kontor på Sukkertoppen Gymnasium i Valby, hvor vi sidder sammen med Kommunikationsafdelingen, og du bliver en del af en fagligt og socialt stærk kollegagruppe. Du kommer dog til at bruge meget af din arbejdstid på farten mellem NEXTs forskellige adresser og eksterne samarbejdspartnere. Vi har en stor intern og ekstern samarbejdsflade, med f.eks. uddannelsesledere og rektorer på tværs af NEXT og uu-vejledere i kommunerne.
Primære arbejdsopgaver
Som uddannelseskonsulent får du en omskiftelig hverdag. I løbet af en typisk uge vil du f.eks.:
- besvare opkald i vores uddannelsesrådgivningstelefon og svare på mails, hvor du skal oplyse og vejlede om uddannelser inden for hele uddannelsespaletten, 1-2 dage pr. uge.
- holde oplæg om alle ungdomsuddannelserne: bl.a. på folkeskoler, for vejledere, forældre
- og på jobcentre
- forberede uddannelsesevents, hvor dine opgaver kan indbefatte alt fra at planlægge og koordinere aktiviteter, facilitere workshops, booke og forberede rollemodeller, pakke materiale, skrive præsentationstekster og forberede PowerPoints/oplæg
- får energi af at holde oplæg og tale med mange forskellige slags mennesker
- kan motivere og inspirere andre
- har stærke relationskompetencer
- er nysgerrig og gerne vil lære nyt
- gerne har erfaring med vejledning og/eller kundeservice
- folkeskolelærer, der brænder for uddannelse og vejledning
- vejleder, der har lyst til at prøve en rolle af med oplæg og workshops
- bachelor eller kandidat indenfor f.eks. uddannelsesstudier, pædagogik eller sociologi
- faglært, der har lyst til at lave introducerende workshops til vores mange forskellige uddannelser
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt og er placeret i Uddannelsesrådgivningen i Valby. Du skal påregne skiftende arbejdssteder.
Løn, pension og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.
Vi håber, at du kan starte d. 1. august 2023.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig, da vi læser ansøgningerne løbende.
Vi gør opmærksom på, at vi holder ansættelsessamtaler d. 13. og 14. juni.
Du er velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Christine Rye på tlf. 24 78 37 19 eller mail cir@nextkbh.dk eller chef for Kommunikation og Elevrekruttering, Trine Breyt Joensen på trbj@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieretninger, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Læs mere på https://nextkbh.dk/roegfri-skole/.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
NEXT Uddannelse København, Carl Jacobsens Vej, 25, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://nextkbh.career.emply.com/ad/konsulent-med-passion-for-vejledning-og-uddannelser/ruh3pw/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841716