Konstruktør eller konduktør med tømrerbaggrund til at varetage luknings- og apteringsentreprisen på Ny Psykiatri Bispebjerg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du et arbejde med mening og vil du være med til at gøre en forskel? Har du lyst til og mod på at være del af en dynamisk arbejdsplads i stadig udvikling med masser af alsidige opgaver indenfor styring og koordinering af byggearbejder, primært tømrerarbejder ved luknings- og apteringsentreprisen? Så er du måske vores nye kollega i Center for Ejendommes enhed for Større Byggerier med primært arbejdssted på nybyggeriet Ny Psykiatri Bispebjerg.

Som konstruktør indgår du i byggepladsens team sammen med de øvrige medarbejdere, hvis hovedopgave er at sikre opfyldelse af nybyggeriets økonomiske, tids- og kvalitetsmæssige aftaler.

Du bliver en del af byggepladsens stærke og professionelle team på omkring 15 kollegaer indenfor et bredt spektrum af fag, og vil få en aktiv rolle som bindeled mellem entreprenør og byggeledelse/projekterende.

Hertil vil du få en stor berøringsflade til projektets andre aspekter indenfor rapportering af fremdrift, opfølgning af økonomi og kvalitet samt være byggeledelsens sparring ved at sikre korrekt håndværksmæssig udførelse.

Desuden vil du deltage i opgaven med at vurdere entreprenørernes stade og på den måde være en vigtig brik ved overholdelse af den samlede tidsplan for nybyggeriet.

Om dig
Du har en baggrund som tømrer samt efterfølgende uddannelse som konstruktør, konduktør eller lignende med erfaring og lyst til at indgå i fællesskabet på en byggeplads, hvor der til tider hersker hektisk aktivitet og hvor det er vigtigt at du kan holde hovedet koldt og prioritere opgaverne.

Herudover har du:

  • Gode kommunikative evner
  • Erfaring i at læse tids- og arbejdsplaner og uddrage bindinger mellem aktiviteterne
  • Erfaring med at forstå komplekse byggeprojekter
  • Mod på at gå ind i drøftelser med håndværkere og formænd

Af personlige kompetencer er det vigtigt, at du:

  • er åben, serviceminded og proaktiv
  • er struktureret og besidder et godt overblik
  • arbejder selvstændigt og har gode egenskaber som teamplayer
  • har en professionel tilgang til opgaverne
  • kan omsætte idéer til handling

Vi tilbyder

  • Et spændende job i et team med dygtige kolleger
  • Et job med stor fleksibilitet som kan tilpasses et familieliv
  • Et job med en bred kontaktflade såvel internt som eksternt
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • Tætte samarbejdsflader og relationer til kollegaer i de igangværende store hospitalsbyggerier

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til projektchef Peter Friis på 23 81 85 91 eller enhedschef Karsten Bak på 29 40 20 91.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat den 1. november eller efter nærmere aftale.

Dit primære arbejdssted er byggepladsen på Bispebjerg.

Ansøgningsprocedure
Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter via vores online rekrutteringssystem.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 31. august 2023.

Om Større Byggerier og Ny Psykiatri Bispebjerg
Ny Psykiatri Bispebjerg er organiseret under enheden "Større byggerier", der omfatter alle de store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden investerer mere end 20 mia kr. i nye hospitalsbyggerier i disse år. Du kan læse mere om den samlede portefølje her.

Projektet: Ny Psykiatri Bispebjerg indeholder blandt andet psykiatrisk akutmodtagelse og 200 enestuer til almenpsykiatri – ialt ca. 22.500 m2. Dertil kommer renovering af bygninger i Lersø Komplekset. Det samlede budget til projektet er 1,3 mia. kr. Etape 1 af projektet er taget i brug og nu er fokus på at få bygget etape 2, som rummer otte sengeafsnit med tilsammen 126 sengepladser.

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter, med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.

Sammen skaber, driver og optimerer vi de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samtidig med vi står for de relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i fuld gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for Center for Ejendommes medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, så vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I Center for Ejendomme skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?

Se og hør mere om CEJ

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2A, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250452&DepartmentId=21829&MediaId=4724&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864566

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet