BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at tilrettelægge kompetenceudvikling i arbejdet med nye specialer? Og har du strategisk overblik og lyst til at bidrage til en vellykket flytteproces?
Opgaverne er mange og vi søger derfor en visionær klinisk sygeplejespecialist med specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje. Med denne stilling vil der være to kliniske sygeplejespecialister i afsnittet.
Anæstesiafdelingens store fokusområde - og dit - vil i de kommende år være kompetenceudvikling af medarbejdere frem mod integration af tre nye specialer: Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri. De nye specialer flytter sammen med afdelingens øvrige afsnit ind i en nybygget hospitalsfløj i 2025.
Du bliver derfor en del af afdelingens flytteorganisation og arbejdet med udviklingen af nye arbejdsgange med de nye specialer.
Stillingen er på 37 timer, fortrinsvis i dagvagt.
Om Anæstesiafsnittet
Anæstesiafsnittet yder 11.500 anæstesier om året primært til elektiv og akut kirurgisk gastroenterologi og ortopædkirurgi. Derudover assisterer vi også med anæstesi til en række andre enheder.
Anæstesiafsnittet scorer - trods mangel på anæstesisygeplejersker - højt i trivsels-målingerne. Det er ikke tilfældigt. For os er et godt arbejdsmiljø helt afgørende for vores lyst til at gå på arbejde og for at kunne skabe kvalitet i fællesskab. Ordentlighed og nærvær er centrale værdier. Vi spiller hinanden gode og stræber efter ro og forudsigelighed i en hverdag med dilemmaer, kompleksitet og forandringer.
Vi er en mangfoldig personalegruppe med plads til alle og som trives rigtig godt med det blandede patientklientel, der kendetegner hospitalets optageområde. Vi mærker ”Byens puls”, og det giver variation og er fagligt udfordrende.
Vi prioriterer synlig ledelse og samarbejde højt, og vi har specialeansvarlige anæstesisygeplejersker og læger indenfor specialerne ortopædkirurgi, mave-tarmkirurgi og akut-området.
Dine opgaver
Du skal sammen med afdelingens flytteorganisation, stabsfunktioner for uddannelse samt afsnittets ledelse og specialister, kortlægge behovet og planlægge uddannelse og undervisning i relation til de nye specialer.
Du vil sammen med interne og eksterne samarbejdspartnere være med til at kompetenceudvikle, træne og gøre afsnittet klar til at flytte ind i det nye hospital.
Du skal have lyst til at bidrage med udvikling og kvalitet i det daglige kliniske arbejde og også være bindeled til forskningsenheden i tæt samarbejde med vores forskningsansvarlige overlæge og afsnittets øvrige læger og sygeplejersker.
Vi tilbyder dig en stilling, du kan være med til at forme
- Du får en central rolle i Anæstesiafsnittet som nøgleperson i vores kontinuerlige faglige udvikling
- Vi prioriterer at du får tid og klare rammer til udviklingsarbejde
- Vi er en organisation i vækst og bevægelse og har også en stor forskningsenhed
- Vi har en meget engageret personalegruppe
- Vi har en stærk faglighed og stor uddannelsesaktivitet med mange kursister
- Vi prioriterer deltagelse i netværk for kliniske sygeplejespecialister, symposier og konferencer.
- Relevant master eller kandidatuddannelse
- Minimum 5 års bred klinisk erfaring inden for anæstesispecialet
- Opsøgende og initiativrig
- Erfaring med udviklingsarbejde
- Har overblik og kan organisere, prioritere og koordinere
- Arbejder analyserende og målrettet med at erhverve ny viden og arbejder på tværs af enheder, afdelinger og matrikler
- Bidrager til at synliggøre vores afdeling for omverdenen
- God til at formidle, både mundtligt og skriftligt
- Organisationsforståelse og gode tværfaglige samarbejdsevner
- Gode IT-kundskaber og er i stand til at arbejde systematisk og analytisk på baggrund af data
Hvis du synes at ovenstående lyder spændende, er vi meget interesserede i at høre fra dig. Du er også velkommen til at komme forbi og besøge os.
Ansættelsen er pr. 1. august 2022 - eller efter aftale - og er som udgangspunkt 37 t./ugtl.
Ansøgningsfrist er 12. juni. Vi afholder samtaler d. 16. juni.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Charlotte Gersel Wegmann på tlf. 24786406 charlotte.gersel.wegmann@regionh.dk eller oversygeplejerske Dorte Overgaard på tlf. 20278969 dorte.overgaard@regionh.dk
Du kan se og høre mere om Bispebjerg-Frederiksberg Hospital på følgende link:
”Det samarbejdende hospital”
Du kan også følge vores afdeling på Instagram: Anaestesien bfh
Om Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital er et mindre hospital fra 1913, der løbende er blevet renoveret og udbygget. Hospitalet består af en del gamle smukke bygninger, som er fredede, og nogle fantastiske parklignende udearealer. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2025 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler. Der er allerede nu parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.
Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:
https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249813&DepartmentId=18511&MediaId=4714&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842242