BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet klinikassistent med minimum et års erfaring indenfor specialtandpleje? Vil du arbejde med børn og unge med særlige behov, så ring til ledende tandlæge Tina Koerner Melby på tlf. 2479 3855 og aftal en tid til en jobsamtale.
Hvilke opgaver skal du løse?
Generelle klinikassistentopgaver
Ca. 80% af din arbejdstid vil du lave generelle klinikassistentopgaver som assistance af tandlæger og tandplejer, afrydning og klargøring til patientbehandling samt varetagelse af ren- og vedligeholdelses-procedure jf. NIR. Dertil kommer kommunikation med børn, unge og deres forældre samt et tæt samarbejde med dine kollegaer omkring kerneopgaven: Sund mund til byens børn.
Klinikassistentopgaver i specialtandplejen
I ca. 10 % af din arbejdstid vil der være arbejdsopgaver, som adskiller sig fra en generel klinik. Specialtandplejens brugere med særlige behov kan have brug for ekstra kommunikation samt hjælp og støtte til at gennemføre undersøgelse og tandbehandling.
Administrative opgaver omkring specialtandplejen
Disse arbejdsopgaver udgør ca. 10% af din arbejdstid og indeholder de praktiske opgaver omkring satellitklinikkerne: planlægning, varer, ren- og vedligeholdelsesprocedure mv. Dertil kommer administrative opgaver vedrørende kommunikation til/med familier eller samarbejdspartnere både interne og eksterne, dette kan fx være at indhente helbredsoplysninger fra en hospitalsafdeling.
Hvorfor arbejde hos os?
Vi varetager specialtandpleje af børn og unge med særlige behov i alderen 0-18 år. De unge 18-21 årige, der har brug for specialtandpleje tilbydes dette i Voksentandplejen i Københavns Kommune.
Du kommer til at arbejde på Gerbrand Tandklinik på Amager samt på satellitklinikker på Fensmarkskolen på Nørrebro, Strandparkskolen i Sydhavnen og Øresundsskolen på Østerbro. Der vil være et bredt samarbejde med tandplejens andre klinikker, der henviser børn og unge til specialtandplejetilbuddet samt med eksterne samarbejdspartnere, fx hospitalsafdelinger og odontologisk videnscenter.
Vores specialtandpleje varetages af to deltidstandlæger, en deltidstandplejer samt tre til fire klinikassistenter af forskellig ansættelsesgrad, altså består teamet af seks til syv medarbejdere. De ledige klinikassistenttimer svarer til seks dage. Normeringen af klinikassistenttimer ift. behandlertimer er højere omkring specialtandplejen end resten af tandplejen, idet der er cirka 1,5 klinikassistent pr. behandler i specialtandplejen.
Det er et delvist nyt team, der varetager specialtandplejen, hvorfor du kan være med til at præge, udvikle og oparbejde kompetencer sammen med dem. Ens for dem alle er, at de er kompetente og engagerede samt brænder for denne gruppe af børn og unge.
Tandklinikken på Gerbrand har fire klinikrum, hvoraf de to bruges af specialtandplejen. De tre satellitklinikker har et klinikrum og bruges som undersøgelsesklinikker. De er bemandede af tandplejer og klinikassistent fire uger om året, fordelt med to uger om efteråret og to uger i foråret. Alle klinikkerne er moderne og veludstyrede med alle hjælpemidler, der tilgodeser patientgruppens særlige behov.
Som klinikassistent på kommunens specialklinik får du mulighed for relevant efteruddannelse.
På alle vores tandklinikker er der en koordinerede klinikassistent, der står for koordinering og håndtering af klinikassistentopgaverne i samarbejde med klinikkens klinikleder, der er tandlæge og håndterer den daglige drift samt har det faglige ansvar for klinikken. Strukturen på specialklinikken er lidt anderledes, da denne har en særskilt faglig leder foruden en klinikleder. Stillingen som faglig leder af specialklinikken har været svær at besætte, hvorfor det overordnede faglige ansvar for nuværende ligger hos ledende tandlæge Tina Koerner Melby.
Der er en venteliste på klinikken på omkring 30%. Denne arbejder vi med, men har været udfordret af, at det har været svært at besætte stillingerne omkring specialtandplejen.
Tandplejen i Københavns Kommune har en central administration, som supporterer klinikkerne ved fx IT-udfordringer, klagesagsbehandling, HR, lovgivning mv. Du vil derfor altid kunne finde sparring og hjælp i organisationen.
Kompetencer
Erfaring med specialtandplejeområdet er en fordel, men som minimum skal du have lyst til at arbejde med børn og unge med særlige behov.
Du skal kunne trives med en stor grad af skiftende udfordringer og være god til at omstille dig, da denne patientgruppe kræver noget særligt for at kunne modtage samme tilbud som resten af vores brugere. Tålmodighed er et nøgleord.
Herudover skal du have et ønske om at blive en del af et team, der lægger vægt på stor faglighed, godt arbejdsmiljø og stor fleksibilitet i arbejdet omkring patientgruppen med særlige behov. Det er vigtigt at kunne håndtere patientgruppen og deres forældre. De kræver noget særligt, men de giver også noget særligt igen.
Alle medarbejdere i tandplejen har børnekompetence og bidrager til, at teamet lykkes med kerneopgaven.
Børnekompetence betyder at besidde særlig viden om:
- Børns, unges og deres familiers vilkår og situation.
- Børns og unges psykiske og fysiske udvikling og vækst.
- Børns og unges orale sundheds- og sygdomsforhold.
- Samt besidde særlig evne til at kommunikere med børn, unge og deres forældre.
Stillingen er til besættelse snarest muligt. Du ansættes i henhold til overenskomst for klinikassistenter samt aftalen om Lokal Løndannelse.
Når du arbejder i Børne- og Ungdomstandplejen, vil din arbejdstid sædvanligvis alle dage være i tidsrummet 7.46-15.10. Ud over fem ugers ferie og fem feriefridage holder tandplejen lukket yderligere 20 dage om året. Disse 20 lukkedage opspares ved en reducering i din månedlige løn.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende tandlæge Tina Koerner Melby på 2479 3855.
Er du nysgerrig på at vide mere om Børne- og Ungdomstandplejen i København, så besøg www.tandplejen.kk.dk, hvor du kan læse mere om tandplejens tilbud til byens børn og unge og vores interne organisering.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender straffe- og børneattest som led i rekrutteringen.
I din ansøgning skal du give dit bud på, hvorfor du er den rette til at løse de tre grundlæggende arbejdsopgaver, som stillingen rummer. Vedlæg CV og evt. dokumentation.
Søg via linket senest tirsdag den 15. august 2023
Samtaler forventes afholdt torsdag den 17. august 2023 i tidsrummet 12.00-15.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193660&DepartmentId=20261&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883811