BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde med pædagogik i en børnehave på hjul, hvor hver dag byder på nye destinationer og spændende oplevelser. Er du samtidig optaget af at arbejde systematisk med planlægning og evaluering af vores fælles praksis med afsæt i lærerplanstemaerne, så er det dig, vi søger.
Som pædagog i vores rumlepot har du base i vores institution på Nørrebro og er en stor del af Kålormen arbejdsfællesskab. Vores rumlepot er en bus indrettet som en dagligstue, der huser en fast gruppe af vores ældste børnehavebørn. Bussen har både køkken og toilet og tager os hver dag rundt til Storkøbenhavns mange natur- og kulturdestinationer.
Dagligdagen i en rumlepot
Vi tilbyder en anderledes og begivenhedsrig pædagogstilling, hvor den pædagogiske læreplan udfoldes i nye omgivelser hver dag. Du skal være indstillet på at være buschauffør sammen med din kollega. Har du allerede et buskørekort er dette en fordel – hvis ikke hjælper vi dig med mulighed for at tage buskørekort.
Nogle dage udforsker vi skovbunden eller besøger Teknisk Museum, og andre dage leder vi efter fossiler ved Faxe Kalkbrud eller afprøver en ny legeplads – og hvis vejret skifter, læser vi bøger eller er kreative i bussen.
Vores ønsker til dig
Som pædagog i vores rumlepot er det vigtigt, at du kan tænke ud af boksen og kan sætte styrkede pædagogiske læreplanstemaer ind de anderledes rammer, som vi har i bussen og på vores destinationer. Nogle gange begynder det at styrtregne, og andre gange ændres planen undervejs – derfor er det vigtigt, at du har en positiv tilgang til de udfordringer, der kan opstå.
Du er uddannet pædagog. Det er vigtigt for os, at du brænder for dit fag. Det betyder mindre, om du har erfaring eller er nyuddannet.
Du skal kunne planlægge pædagogiske aktiviteter ud fra læreplanstemaerne, og du skal trives i en struktur, hvor der er en klar organisering af arbejdet og opgaverne.
Du forstår at sætte pris på hverdagens rutiner, da de er fyldt med pædagogik og er en naturlig læringsarena for børnene.
Vi ønsker os en kollega, der både er i øjenhøjde og i samspil med børnene.
Hvad kan vi tilbyde dig
Vi har et onboardingforløb for nye medarbejdere, som skal sikre, at du kommer godt ind i dine nye opgaver hos os og hurtigt bliver en del af vores arbejdsfællesskab. Du kan forvente en høj arbejdsmoral og en vilje til at ville det fælles og forandringen blandt dine nye kollegaer. Vi arbejder løbende med arbejdsfællesskabet og feedbackkulturen. Det er altid godt at være nysgerrige på hinanden.
Vi har ugentlige stuemøder, hvor vi bruger metoden 'vi gør det nemt at være god'. Metoden sikrer tid til at reflektere og justere de tilrettelagte aktiviteter. Vi får drøftet børnenes trivsel og sikrer, at vi systematisk får evalueret vores arbejde.
Hos os har du medindflydelse på din hverdag, pædagogikken i huset og din egen udvikling. Så brænder du for at samarbejde ligeværdigt med dine kollegaer og om at skabe en barndom fuld af interesserede, nærværende voksne, der empatisk rummer alle børn, så send os en ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer om ugen med start den 1. oktober 2023, men hvis muligt også gerne før.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt udvidet straffe- og børneattest.
Har vi fanget din interesse?
Hvis du er interesseret i stillingen og vil vide mere, så besøg vores hjemmeside Kålormen (aula.dk) eller aftal et besøg i institutionen. Kontakt pædagogisk leder Nicki Lykke Jensen på 2977 3542.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 14. august 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193625&DepartmentId=19972&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882370