BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søborg, Politiets Efterretningstjeneste
Vil du bruge dine kompetencer hvor de gør en forskel? Vi søger IT-sikkerhedsspecialister til at bidrage til vores mission om at beskytte vores land mod trusler fra cyberkriminalitet og cyberspionage. Som IT-sikkerhedsekspert i Efterretningstjenesten vil du arbejde med at overvåge, analysere og evaluere potentielle sikkerhedstrusler og levere værdifuld indsigt til vores ledelse og efterretningssamfundet. Du bliver en aktiv del af vores CISO-kontor, der arbejder med rådgivning, risikovurderinger og kontrol indenfor særligt IT Sikkerhed.
Om jobbet
Dine primære arbejdsopgaver er:
• Rådgive i samarbejde med dine kollegaer om design af IT sikkerhedsløsninger, der beskytter vores systemer og data mod potentielle angreb
• Dialog med forretningen om både den tekniske løsning og om governance
• Bidrage til efterforskning af cyberangreb og cyberspionageaktiviteter
• Løfte diverse opgaver i forbindelse med vores drift af vores ISMS (Information Security Management Systems)
• Udvikling af trussels- og risikovurderinger samt trusselsmodellering
Vi tilbyder et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere og medarbejdere.
Dit arbejdssted bliver Klausdalsbrovej 1 i Søborg, tæt på offentlig transport. Vi har eget fitnesscenter og en aktiv personaleforening. Vi har ydermere flextid, betalt frokostpause og et godt fokus på work-life-balance.
Om dig
• Gerne erfaring med IT-sikkerhed, herunder gerne erfaring med cybersikkerhed i efterretningssammenhænge
• Gerne stærke tekniske færdigheder inden for netværkssikkerhed
• Gerne erfaring med sikkerhedsteknologier som for eksempel firewall, IDS / IPS, VPN, antivirus og SIEM
• Gerne certificeringer inden for IT-sikkerhed (Security+, CISSP, CISM, CEH)
• Gerne certificeringer inden for IT-infrastruktur (A+, Network+, Microsoft, Cisco eller Palo Alto)
• Gerne erfaring med compliance-regler såsom GDPR og ISO 2700x
• Stærke kommunikations- og samarbejdsevner
Vi har sager af forskellig kompleksitet, så du kan både være helt nyuddannet, have et par års erfaring og være en erfaren sagsbehandler.
Vi byder din dedikation, din idérigdom og dine gode samarbejdsevner velkommen. Du skal også bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres. PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at lykkes. Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og hurtigt gennemskuer nyt, så falder du helt sikkert godt til.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesstart pr. 01. august.
Dit arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.
Kontakt og ansøgning
Inden du søger stillingen, kan du læse mere om jobbet i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse her.
Du er velkommen til at kontakte os på mail HR-Ekstern@pet.dk for yderligere information eller spørgsmål.
Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.
Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 23.
Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.
Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 30. maj 2023
Som Danmarks efterretnings- og sikkerhedstjeneste er det PET’s opgave at forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Rigsfællesskabet eller mod danskere og danske interesser i udlandet. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Politiets Efterretningstjeneste, Klausdalsbrovej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://politi.dk/job-i-politiet/ledige-stillinger/pet10785
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839240