BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Mon ikke du er den pædagog vi leder efter?
Har du stærke kompetencer indenfor sprog og sproglige læringsmiljøer og har du tilmed lyst til og måske erfaring med, at vejlede i det pædagogiske læringsmiljø– så kom til Hvidovre og bliv en del af Sproguglerne og det pædagogiske vejlederteam.
Vejlederteamet og Specialpædagogisk enhed (SPE) i Center for Børn og Familier i Hvidovre kommune udfører mangeartede indsatser. Vi arbejder sammen med dagtilbud, forældre og flere tværfaglige samarbejdspartnere. Vores formål er at sikre gode pædagogiske læringsmiljøer og indsatser omkring børnene i dagtilbuddene.
Hos os vil du blive del af et team – som består af:
- SprogUglerne (sprogforløb for børn med intensive sproglige vanskeligheder)
- Pædagogiske vejledere
- Motoriske og sansemotoriske vejledere
- Legeteket (udlån af specialpædagogiske materialer)
- Specialpædagogisk Enhed (SPE).
- Udgående ressourcepædagoger
- En administrativ medarbejder
- En leder
Vi tilbyder fra 1. oktober 2023 en spændende stilling på 35-37 timer, hvor du vil være den bærende sprogvejleder i SprogUglerne og hvor du derudover skal varetage pædagogiske vejlederopgaver ude i dagtilbuddene.
Vores team drives af stor faglighed og et konstant fokus på områdets mangfoldighed og løbende udvikling – og vi har højt til loftet.
SprogUglerne udbyder hvert år 3 sprogugleforløb for 6 børn pr. hold i alderen 4-6 år til et 13 ugers forløb i SprogUglerne. Målgruppen er børn med intensive sproglige vanskeligheder. Børnene går i alment dagtilbud og afleveres 2 dage ugentligt i SprogUglerne af deres forældre – og køres retur til deres dagtilbud ved 11-tiden.
I SprogUglerne er I et fagligt team bestående af en logopæd, en børneterapeut og dig. Sproguglerne har til huse i en ombygget villa i Hvidovre, som vi deler med Legeteket.
Vores pædagogiske vejlederteam understøtter den tidlige indsats
I Hvidovre kommune arbejder vi målrettet med den tidlige indsats, fordi vi ved, at en tidlig fokuseret indsats har stor betydning både nu og for barnets udvikling senere i livet.
Som pædagogisk vejleder på dagtilbudsområdet, skal du understøtte de pædagogiske medarbejdere i dagtilbuddene, så vi sikrer den tidlige indsats.
Vejlederteamet har en ressourcebaseret tilgang og vi arbejder netværksinddragende og tværfagligt med inddragelse af familien.
Vi arbejder med Hvidovre Kommunes strategier som grundlag. Det gælder kvalitetsstrategien på dagtilbudsområdet 'For Fremtiden II' og vores fælles visioner og strategier for det specialiserede område 0-18 år "Fælles Børn – Fælles Ansvar" og "Lige Muligheder".
En pædagogisk vejleder tæt på praksis
I tæt samarbejde med dagtilbudsledelser, pædagogiske medarbejdere og PPR skal du kunne observere, igangsætte, deltage i og evaluere på indsatser målrettet børn og grupper i udsatte positioner.
Det er helt centralt, at du er solidt funderet i praktisk dagtilbudspædagogik. Det er det fordi, du skal arbejde konkret med at understøtte pædagogerne i at implementere indsatser og tiltag i det daglige arbejde.
Herudover er det vigtigt, at du kan være med til at konkretisere og implementere pædagogiske handleplaner i dagtilbuddet. Derudover vil det være dejligt, hvis du har erfaring og kompetencer indenfor det specialpædagogiske område for børn ml. 0-6 år, da du vil skulle varetage opgaver omkring børn med specialpædagogiske udfordringer og behov.
Vi har brug for dig, der:
- har stærke dokumenterede kompetencer indenfor sprog og sproglige læringsmiljøer
- har dokumenteret erfaring med at arbejde med børn i udsatte positioner i dagtilbud
- har specialpædagogiske kompetencer på 0-6 års området
- har viden om og forudsætninger for at opspore børn i udsatte positioner
- kan observere børn og børnegrupper og på den baggrund udvikle, igangsætte og deltage i pædagogiske forløb i samarbejde med ledere og medarbejdere
- har erfaring med at vejlede medarbejdere og lede i forhold til pædagogisk praksis
- har erfaringer med at arbejde tværfagligt også i opgaver med mange indsatser
- har erfaring og forståelse for en tæt forældreinddragelse
- har mod på at have opgaver i flere dagtilbud ad gangen i kortere eller længere perioder
- er uddannet pædagog og gerne har relevant efter- og videreuddannelse
Hvorfor skal du søge stillingen?
- vi er et fagligt stærkt team, der vægter faglig udvikling højt
- vi er fagligt nysgerrige og sørger løbende for at blive klogere på nyeste viden og forskning
- vi har et godt og ligeværdigt samarbejde med vores dagtilbud, vores tværfaglige samarbejdspartnere og øvrige samarbejdspartnere
- vi er et team der insisterer på trivsel og kollegialt samarbejde
- vi holder fælles personalemøder hver 14. dag
- vi har intern supervision
- vi nyder at mødes til fælles arrangementer i kommunen – Høvdingebold, løbe/gå arrangementer og vi har både en sommerfest og en julefrokost.
Øvrige oplysninger
Du bliver ansat som pædagogisk vejleder i det pædagogiske vejlederteam, der har kontor på Rådhuset, Hvidovrevej 278.
Det pædagogiske vejlederteam er en del af Center for Børn og Familier, der har ansvaret for 29 dagtilbud inkl. Dagplejen.
Arbejdstiden er i gennemsnit 35-37 timer om ugen med start den 1. oktober 2023.
Ansøgningsfrist og samtaler
Der er ansøgningsfrist den 14.08.23.
Vi holder samtaler 21.08.22.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte leder af det pædagogiske vejlederteam og Specialpædagogisk Enhed Conny Langgaard, e-mail: clj@hvidovre.dk/tlf.: 2544 3799.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b3ef6a18)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Specialpædagogisk enhed og Vejlederteamet, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b3ef6a18&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859017