BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Socialforvaltningen har brug for en medarbejder, der kan hjælpe os med at bygge bro mellem socialfaglige behov hos vores udsatte borgere og byggefaglighed – med blik for borgerens behov, god drift og økonomi.
Stillingen er placeret i Socialforvaltningens centrale stab i Byggeriteamet i Kontoret for Økonomi og Byggeri. Vi understøtter socialborgmesterens, Socialudvalgets og koncerndirektionens arbejde med at sikre moderne og tidssvarende fysiske rammer for vores borgerrettede tilbud. Vi udarbejder analyser af den fremtidige kapacitet og budgetforslag vedr. moderniseringer af eksisterende tilbud samt etablering af nye tilbud.
I Byggeriteamet vil du arbejde tæt på de administrative og politiske beslutningsprocesser samtidig med, at du har en bred samarbejdsflade med fx både byggefaglige rådgivere, men også de socialfaglige medarbejdere, der har den tætteste kontakt til de borgere, der modtager tilbud fra Socialforvaltningen.
Det er desuden teamets opgave at sikre Socialforvaltningens interesser ift. ejendomsdrift i de ejendomme, hvor forvaltningen driver tilbud. Det gælder både ejendomsdrift, rengøring, energi, brandsikkerhed, miljø mm. Her har teamet en koordinerende funktion mellem leverandører og forvaltningens brugere.
Om stillingen
Som vores nye kollega vil du være involveret i at planlægge og gennemføre politisk besluttede byggeprojekter på socialområdet i Københavns Kommune. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor to dage sjældent er ens.
Dine kerneopgaver vil blandt andet være at
- Udarbejde beslutningsoplæg til direktion og politikere vedr. behov på anlægsområdet,
- Samarbejde med Socialforvaltningens tre borgercentre om at afdække og videreformidle Socialforvaltningens målgruppers behov til dem, der varetager bygherrefunktionen i kommunen,
- Facilitere og lede byggeprojekterne, hvilket indebærer dialog om forsinkelser, besparelser og prioriteringer undervejs i byggeprojekterne og ofte dialog med andre interessenter,
- Bidrage til beslutningsoplæg og analyser, der understøtter kommunens socialstrategi om et godt liv for alle københavnere,
- Bistå med koordinering og kommunikation af opgaver indenfor ejendomsdrift,
- Bistå med koordinering af økonomistyring og budgetopfølgning på anlægsprojekter.
Vi forventer, at du som vores nye kollega
- har en samfundsvidenskabelig kandidatgrad eller anden relevant uddannelse,
- har interesse for eller erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation,
- har interesse for eller erfaring med bolig- eller byggeområdet – gerne relateret til det sociale område,
- har mod på at håndtere komplekse projekter, hvor slutresultatet oftest fremkommer ad kringlede veje,
- har interesse for eller erfaring med projektstyring og facilitering,
- er struktureret og evner at gennemføre inddragende processer,
- har gode samarbejdsevner og kan agere brobygger mellem forskellige faggrupper,
- brænder for at skabe bedre livsmuligheder for byens udsatte borgere,
- er effektiv og resultatorienteret,
- har stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner.
- et spændende job i en politisk styret organisation, tæt på direktion og det politiske niveau og de udførende dele af organisationen,
- at blive en del af et team på syv engagerede og fagligt dygtige kolleger,
- at du selv får og giver god sparring og deler din viden med dine kolleger,
- en høj grad af ansvar for og tillid til din opgavevaretagelse,
- fokus på din faglige udvikling, hvor der er rum til læring og alsidige opgaver,
- en bred portefølje af samarbejdsrelationer og opgaver,
- god balance mellem arbejds- og privatliv,
- et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er plads til grin,
- en centralt beliggende arbejdsplads med Hovedbanegården og Tivoli som naboer.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og i henhold til erfaringsniveau. Vi forventer, at du kan starte den 1. august 2023 eller snarest muligt derefter. Arbejdstiden for stillingen er 37 timer.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte vicekontorchef Helle Lunde Obers på 4042 9353 eller specialkonsulent Tina Bejer Jørgensen på 2310 6611.
Læs mere om Økonomi og Byggeri på www.kk.dk/socialforvaltningens-centrale-enheder
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 20. juni 2023
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 26. juni 2023. Evt. anden runde samtaler vil blive afholdt tirsdag den 27. juni 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192507&DepartmentId=19186&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847595