BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi bestræber os på at skabe et miljø, der spirer børnenes nysgerrighed og begejstring, men også med fokus på nærhed og omsorg, hvor vi dyrker de små børnefællesskaber i det store.
Vi leder efter en pædagog, der brænder for at arbejde med børnenes trivsel i både KKFO og skole.
Vi søger en uddannet pædagog, der
- Er garant for det anerkendende og inkluderende læringsmiljø i det pædagogiske arbejde
- Har en god relationskompetence og et ressourceorienteret børnesyn
- Reflekterer over egen pædagogiske praksis
- Kan kommunikere og formidle pædagogik både mundtligt og skriftligt
- Kan bidrage til et stærkt teamsamarbejde pædagoger og lærere imellem
- Bidrager til et tillidsfuldt samarbejde med forældre
På KKFO'en vil du i samarbejde med det øvrige personale være medskaber af et spændende, udfordrende og lærerigt fritidstilbud, hvor fællesskabet er i centrum. Vi arbejder med en funktionspædagogik, hvor rum og indretning sætter en tydelig retning ift. aktiviteterne. Måske har du nogle særlige interesser, du kan bringe i spil, som kan inspirere børnene?
Vi mener, at et anerkendende og inkluderende fællesskab har en essentiel rolle for sikre børnenes trivsel og personlige udvikling. På hver årgang har vi to skolepædagoger, de er primærpædagoger med ansvaret for årgangens børn. De har det tætte kendskab til børnene i både fritids- og skolearenaerne. Og i samarbejde med årgangens lærere og de øvrige kollegaer på KKFO’en tilrettelægger de aktiviteter og pædagogiske indsatser for årgangens børn.
Hvem er vi
KKFO'en er en integreret del af Christianshavns Skole, hvor vi har et tæt samarbejde imellem pædagoger, lærere og ledelse. Vi er en institution med 300 børn fra børnehaveklasse til 3. klasse. Vi bor på to matrikler. Børnebyen for 1.-3. klasser og Tårnet, der ligger i forlængelse af skolen, hvor 0. klasserne går. Vi har en også en naturgrund i gåafstand fra institutionen, hvor vi dyrker friluftslivet med bålhytte og byggelegeplads.
KKFO’en er et børnekulturhus, som er kendetegnet ved at være fuld af liv og aktiviteter. Vi arbejder for, at alle børn skal have deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber. Det gør vi ved at tilbyde en bred vifte af aktiviteter og voksne, der brænder for forskellige interesser, de kan bringe i spil med børnene.
Arbejdstiderne vil ligge i tidsrummet kl. 8-17 med et månedligt personalemøde til kl. 20.
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. august 2023.
Hvis du har spørgsmål ang. stillingen, så er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Magnus Hejgaard Wiik på 2960 4269.
Lyder stillingen som noget for dig?
Så skriv en kort, motiveret ansøgning og vedhæft eksamensbevis, CV og evt. udtalelser.
Søg via linket senest fredag den 7. juli 2023
Vi holder løbende samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192833&DepartmentId=19536&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856252