Flygtningekoordinator for ukrainske flygtninge i Bevar Ukraine

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med at give ukrainske flygtninge den bedst mulige start i Danmark? Kan du holde overblikket og koordinere det praktiske, samtidig med at du arbejder målrettet med at hjælpe fordrevne fra Ukraine med at etablere sig midlertidigt i Danmark? Så er du måske Bevar Ukraine nye flygtningekoordinator.

 

Bevar Ukraine er en uafhængig dansk humanitær non-profit organisation, som har til formål at yde humanitær hjælp i Ukraine og at støtte ukrainske flygtninge i Danmark.

Bevar Ukraine blev stiftet i 2014 af ukrainere bosiddende i Danmark, da konflikten i Ukraine oprindeligt startede.  Fokus i organisationen ligger på at yde nødhjælpen til de mest ramte regioner i Ukraine og at støtte ukrainere som ankommer til Danmark som flygtninge.

I den forbindelse har vi behov for flere hænder til at løfte den vigtige opgave, som er at hjælpe dem med at få den bedst mulige tid i Danmark.

 

Du vil blive ansat i vores kontor i København som ligger i gåafstand fra København H i DI-bygning. Du vil være ansvarlig for varetagelse af en række administrative opgaver samt koordination - blandt andet i forbindelse med integrationsindsats, rådgivning og vejledning af flygtninge.

 

Jobbet som flygtningekoordinator

Flygtningekoordinatorens kerneopgave vil være at yde rådgivning og støtte til de fordrevne ukrainere, som kontakter Bevar Ukraine med forskellige spørgsmål.

 

Koordinatoren skal sørge for at ukrainerne får en god start på deres tilværelse i Danmark og i deres kommuner. Flygtningekoordinatoren skal være ansvarlig for at yde støtte til at opbygge et liv mens de er i Danmark, herunder at komme i job og få en hverdag til at fungere optimalt. Opgaveporteføljen sigter bredt. Den vil strække sig over tæt dialog mellem borgerne og kommunale forvaltninger, SIRI, Udlændingestyrelsen, Skattestyrelsen og andre myndigheder.

 

 

 

Dine opgaver:

 

  • Opbygning af en tæt og tillidsbaseret relation til flygtninge.
  • Hjælp og støtte i forbindelse med ukrainernes ankomst til landet og kommuner, herunder f.eks. hjælp til oprettelse af bankkonto, ansøgning om ydelse og indkvartering
  • Hjælp til at kommunukere med kommuner angående flygtninges behøv og problematikker
  • Skattespørgsmål blandt andet etablering i systemet og udarbejdelse af skattekort
  • Hjælp og rådgivning som vedrører flygtninges sager ved SIRI og Udlændingestyrelsen
  • Diverse praktiske og administrative ad hoc-opgaver.


Der kan lejlighedsvis forekomme arbejde i ydertimer, og derfor forventes det at du kan udvise en vis fleksibilitet ift. arbejdstidens placering.

 

Din baggrund

Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig, men det er afgørende, at du har forudsætningerne for både at arbejde med den overordnede koordinering og opfølgning, samt sagsbehandling af konkrete sager. Du skal beherske ukrainsk og dansk i skrift og tale. Gerne erfaring fra NGO eller lignende.

 

Vi lægger vægt på, at du

  • kan holde overblikket og arbejder struktureret
  • kan samarbejde på tværs af kommuner og myndigheder og er i stand til at opbygge gode samarbejdsrelationer
  • kan indgå i dialog mellem borgeren og myndigheder
  • er handlekraftig og selvstændigt opsøger løsningerne på problemer
  • besidder gode ukrainsk- og danskkundskaber

 

Vi tilbyder

  • arbejdsgang på et hyggeligt kontor i Københavns centrum
  • et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med alsidige opgaver og gode muligheder for udvikling
  • en arbejdsplads med stort fokus på godt arbejdsmiljø og højt humør
  • en ambitiøs arbejdsplads, hvor vi har fokus på resultater til gavn for borgerne.

 

 

Løn og ansættelsesforhold

Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling frem til 31. december 2023 med mulighed for forlængelse. Løn og ansættelsesforhold ifølge kvalifikationer og forhandles nærmere.

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Andrii Kuzmyn på telefon 29 72 07 67 på hverdage i tidsrummet 13 til 14.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning til andrii.kuzmyn@bevarukraine.dk senest 03. juli 2023. Vi forventer at holde samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bevar Ukraine, Jægersborggade, 2200 København N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: andrii.kuzmyn@bevarukraine.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855105

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet