BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med ledelse i et botilbud med høj faglighed og flad struktur? Kan du byde ind med din egen faglighed og samtidig se styrken i en fagligt bredt sammensat medarbejdergruppe? Så hører vi meget gerne fra dig.
Vi glæder os meget til at byde en ny kollega velkommen i vores ledelsesteam. Vi er et forholdsvist nyt team, som består af vores tilbudsleder og så vores nye afdelingsleder. Sammen skal vi udvikle den mere overordnede strategi for tilbuddet.
Botilbud Tranehavegård
Tranehavegård er et botilbud for voksne borgere med forskellige psykiske sindslidelser. Botilbuddet drives efter servicelovens §105.
Tranehavegård er forankret under Center for Selvstændige Boformer og Sundhed, og vi indgår i et samarbejde med en række andre botilbud. Du vil være en del af centrets ledergruppe, der består af centerchef, tilbudsledere og afdelingsledere og vil have rig mulighed for at være med til at præge udviklingen i centret.
Tranehavegård ligger i Sydhavnen, og her bor 44 beboere, der har egen lejekontrakt med KAB. Vores åbningstid er dagligt kl. 08.00-22.00. For at blive visiteret til Tranehavegård skal beboerne være forholdsvist selvkørende og ikke for plejekrævende, hvorfor botilbuddet ikke er bemandet i tidsrummet kl. 22.00-08.00.
Høj faglighed og flad struktur
Medarbejdergruppen på Tranehavegård består af 16 fagligt stærke kontaktpersoner med tværfaglig baggrund. Vi er social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, socialrådgivere, sundheds- og ernæringsuddannede og pædagoger.
Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt og er glade for den tid, vi har til samtaler med beboerne, arbejdet med dokumentation og at planlægge indsatsen i forhold til den enkelte beboer.
Vores faglighed er i spil på alle måder, og det bærer kulturen i huset præg af. Det stiller krav til dig som afdelingsleder. Du skal kunne sætte retning, så den giver mening for alle faggrupper og samtidig være åben og nysgerrig på andres faglighed, og hvordan den bedst muligt kommer i spil.
Vi kom i 2022 med i et investerings-/udviklingsprojekt, som skal øge flowet på botilbud gennem målrettet arbejde med hverdagskompetencer samt en styrket motivationsindsats. Det betød bl.a., at vi blev opnormeret med 6-7 stillinger i 2022, så der kan være personale til stede om aftenen. Målet med indsatsen er at styrke den socialpædagogiske rehabiliterende indsats i tilbuddet. Udvidelse af åbningstiden trådte i kraft i 2022.
Beboerne på Tranehavegård
Tranehavegård favner en bred målgruppe – både beboere, der er langt i deres udvikling, og som kun har brug for en meget lidt indgribende indsats samt beboere, som har behov for mere indgribende støtte i deres dagligdag. Det stiller sammen med omstillingsplanen nogle nye krav – både til vores kompetencer og hele strukturen i tilbuddet. Derfor har vi et fokus på kompetenceudvikling i medarbejdergruppen og på tilbuddet generelt. Vi er et sted, hvor vi bruger en del energi på at stille os selv alle de gode hv-spørgsmål; hvor skal vi hen, hvad har vi brug for, og hvordan skal vi indrette os, hvis vi skal lykkedes med både at implementere investeringsprojektet og omstillingsplanen samtidig med, at vi understøtter et godt arbejdsmiljø og arbejdskultur, hvor vi kan håndtere, at opgaven bliver mere kompleks.
Tranehavegård har med projektet også fået tilført midler til kompetenceudvikling. Dels til at klæde medarbejderne på til at kunne håndtere beboere med et større støttebehov. Dels for at understøtte det rehabiliterende arbejde med at styrke beboernes hverdagskompetencer, deres recovery og vej mod et selvstændigt liv.
Vi arbejder med Borgercenter Voksnes omstillingsplan 'Borgerens vej mod et selvstændigt liv', og vores indsats betyder, at vi kan se en udvikling hos beboerne.
Vi har gode faciliteter. Beboerne mødes i vores ’fællesmiljø’, og vi har bl.a. rum til beboerdrevet mindfulness. Vi har mange aktiviteter i nærmiljøet og dyrker bl.a. fitness med beboerne, tager på ture i biografen, Botanisk Have, på museer, til bowling, på restaurantbesøg og i teatret.
Som afdelingsleder på Tranehavegård vil opgaverne i samarbejde med en lederkollega bl.a. være
- daglig ledelse af den social- og sundhedsfaglige indsats
- gå forrest med implementering af aftalte strategier og udviklingsplaner i tæt samarbejde med tilbudsleder og medarbejdere
- vagtplanlægning og kontakt til vores samarbejdspartnere, som skal passes ind i vagtplanlægningen – fx supervisere og sagsbehandlere
- rekruttering og introduktion af nye kolleger/elever
- kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den socialfaglige og sundhedsfaglige dokumentation
- facilitering af morgenmøder, personalemøder og fælles faglig sparring med medarbejderne
- afholdelse af MUS-samtaler og sygefraværssamtaler i samarbejde med tilbudsleder
- skabe rammer for trivsel og et godt arbejdsmiljø
- har en stærk sundhedsfaglig profil, men anden relevant faglig baggrund er også interessant
- har erfaring fra socialpsykiatrien og kender til arbejdet med recovery og rehabilitering
- har erfaring med ledelse, er handlekraftig og tager ansvar
- brænder for at sikre faglig kvalitet og kan omsætte strategisk retning til udvikling af vores botilbud og prioriteringer i vores drift
- er anerkendende og involverende og har en imødekommende samt motiverende kommunikation
- at blive en del af et ambitiøst ledelsesteam med et godt og respektfuldt samarbejde
- en fagligt stærk og udviklingsorienteret arbejdsplads, som du får stor indflydelse på
- engagerede og fagligt stærke medarbejdere med lyst til at sætte deres faglighed i spil
- et grundigt introduktionsforløb herunder kursus via KK-lederprogram 'Sammen om ledelse'
- fleksibilitet ift. ferie og mødetidspunkt
- gode faglige og personlige udviklingsmuligheder herunder mulighed for lederuddannelse på diplomniveau
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest den 1. september 2023. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
Arbejdstiden er primært placeret i dagtimerne, men du må forvente enkelte dage med andre mødetider, da Botilbuddet Tranehavegård er bemandet til kl. 22.00.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og fastsættes efter principperne i Ny løn.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret tilbudsleder Mie Frøling Pedersen på 2331 5338.
Søg via linket senest onsdag den 14. juni 2023
Der afholdes ansættelsessamtaler den 22. juni 2023. Eventuelt anden samtale vil være den 28. juni 2023. Der vil indgå personlighedstest mellem første og anden samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192199&DepartmentId=21587&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840454