Ernæringsassistent eller kok til produktionskøkkenet på Ørestad Plejecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at arbejde på et visionært og udviklingsorienteret plejecenter?
Og har du kærlighed til råvarerne – og kan forvandle dem til nærende, sunde og genkendelige retter til ældre?
Har du også interesse for nogle af de administrative opgaver, der også findes i et storkøkken?

Så læs videre her.

Vi tilbyder attraktive mødetider og metroen kører lige til døren
Vi ønsker os en dygtig, kreativ og struktureret kollega og vi forestiller os, at du er uddannet enten ernæringsassistent eller kok.

Stillingen er ledig fra den 1. august 2023 eller snarest derefter i vores produktionskøkken. Stillingen er på 32 timer om ugen i dagvagt. I fire uger møder du i tidsrummet fra kl. 08-15/15.30 og hver femte uge fra kl. 09.30-17.00 og hver femte lørdag fra kl. 09-17.00.

Vi ønsker os en kollega, der kan svare ja til følgende

  • Du er uddannet og har relevant erfaring inden for storkøkkenproduktion.
  • Du er faglig velfunderet – særligt på ernæring til ældre mennesker og deres særlige behov, småtspisende og kost med modificeret konsistens.
  • Du brænder for den gode mad til ældre borgere – fra planlægning over indkøb til produktion og formidling.
  • Du elsker at 'røre i gryden' og lave alle opgaver i et storkøkken fra varemodtagelse, opvask og rengøring.
  • Du er habil it-bruger, og har meget gerne solidt kendskab Office-pakken, Xena og evt. Kvantum.
  • Du er struktureret og har god ordenssans i dit daglige arbejde, og elsker at nørde med klimavenlige retter og passe på ressourcerne.
  • Du interesserer dig for og ser muligheder i at tilpasse tilbud og menuer med udgangspunkt i borgernes perspektiv sammen med teamleder.
  • Du er stabil i fremmødet og har let til smil og elsker en uformel omgangstone.
Dine vigtigste opgaver

  • Deltage i den daglige produktion af døgnkosten – fra planlægning, beregning, indkøb, varemodtagelse og fremstilling til rengøring og opvask.
  • Lejlighedsvis mødeforplejning.
  • Deltage i cafémøder med beboerne, så de inddrages i menuplanlægningen sammen med teamleder.
  • Udføre og dokumentere egenkontrol.
  • Gensidig kollegial sparring og samarbejdet med teamleder og resten af køkken- og serviceteamet.
  • Bidrage til det gode arbejdsmiljø.
Hvem er vi?
Vi er et team, der består af fem dygtige, engagerede og motiverede ernæringsfaglige personer. Vi producerer døgnkosten til vores 120 beboere, og vi producerer maden så tæt på spisetidspunktet som muligt efter princippet varmholdt produktion. Vores økologiprocent ligger på 83 %, og vi arbejder med at komme i mål med Københanvs Kommunes mad- og måltidsstrategi 2025.

Vi arbejder inden for tidsrummet kl. 08-17.00 og vi rokerer mellem de forskellige funktioner i køkkenet.

Ørestad Plejecenter er del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Plejecentret er del af Lokalområde Amager, der desuden har fire øvrige plejehjem, lokalområdekontor, sundhedshus, hjemmepleje og sygepleje. Ørestad Plejecenter ligger i byudviklingszonen Ørestad Syd. Metroen går lige til døren. Se www.kk.dk for yderligere information om at arbejde i Københavns Kommune – her kan du også hente ældrepolitikken og kommunens sundhedspolitik.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er ledig fra den 1. august 2023 eller hurtigst muligt derefter. Løn forhandles efter gældende overenskomst.

Mere information
Vil du vide mere, kan du kontakte teamleder Irene Kosiara Herbo på hverdage mellem kl. 09-10.00 på 2492 1383.

Søg via linket senest onsdag den 16. august 2023
Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193580&DepartmentId=21044&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881559

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet