Erfaren visitator, sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut til Afdeling for Forløbskoordination

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du erfaren sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut? Og trives du i et arbejde, hvor det overordnede mål er at finde de bedste løsninger til borgere med behov for anden bolig? Så har vi jobbet til dig.

Afdeling for Forløbskoordination i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune søger en visitator til 35 timer/uge.

Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job med alsidige opgaver. Du bliver en del af et team, der består af fire erfarne visitatorer. Teamet varetager myndighedsopgaven af boligvisitation til borgere under 65 år til henholdsvis ældrebolig og plejebolig og visitation til aktivitetstilbud og træning til borgere under 65 år med demenssygdom. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, faglig sparring, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær, og vi prioriterer trivsel, tillid, fleksibilitet og individuel udvikling højt.

Dine opgaver som visitator vil blandt andet omfatte at vurdere en borgers funktionsevne, som danner grundlag for visitation til ældreboliger, plejeboliger og aktivitetstilbud. En del af dit arbejde vil bestå af at rådgive og vejlede borgere og samarbejdspartnere i kommunen. Arbejdet indebærer at besøge borgerne i eget hjem, hvad enten de bor i selvstændig bolig, på et socialpsykiatrisk bosted eller er indlagt på et midlertidigt døgnophold.

Du tilrettelægger i høj grad selv din arbejdsdag og løsningen af de daglige opgaver. Der er et tæt samarbejde i teamet og med kommunens samarbejdspartnere, så borgerne oplever en koordineret og sammenhængende indsats.

Vi ser gerne, at du

  • er uddannet sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut
  • ser samarbejdet med borgeren som det centrale i en visitators arbejde
  • har gennemslagskraft, personlig ballast og er beslutningsdygtig
  • har gode samarbejdsevner og er åben for nytænkning
  • er velformuleret mundtligt og skriftligt
  • kan arbejde systematisk og struktureret
  • er rummelig og robust i mødet med borgeren og de pårørende og er god til at vejlede og rådgive
  • eventuelt har erfaring med opgaveløsning på myndighedsområdet
  • eventuelt har erfaring med borgere med psykiske sygdom, socialt udsatte borgere og borgere med demens
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 35 timer om ugen fordelt på fem arbejdsdage. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og aflønnes efter kvalifikationer. Du kommer til at have arbejdsplads i vores centralforvaltning i Telehuset på Nørrebro.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Anette Juhl Skov på 2689 1012 for yderligere oplysninger om stillingen.

Søg via linket senest fredag den 16. juni 2023
Ansættelsessamtaler tirsdag den 20. juni 2023 i tidsrummet kl. 8.00-11.00.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192400&DepartmentId=22258&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844602

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet